Beskrivelse
Område: Du ligger lige i smørhullet mellem Islands Brygge og Amagerbro og har alt indenfor kort afstand. Har kan blandt andet fremhæves metrostationen ved Islands Brygge, 300 meter til indkøbsmuligheder langs Njalsgade, en stor vifte af gode restauranter på Islands Brygge, hvor du i øvrigt også finder på havnebad og bådudlejning samt adskillige opholdsarealer, boldbaner og legeplads til de små. Er du til den lidt mere rå og uspolerede natur, så kan du se frem til mange dejlige stunder i Amager Fælled. Lejligheden: Virkelig lys og velindrettet lejlighed, hvor du har et helt fantastisk leverum, som består af det store køkken alrum med stuen i forlængelse. Her kommer der masser af dagslys ind via de store gulv til loft-vinduer i hver sin ende af rummet og for enden af stuen har du desuden via skydedøren adgang til den yderst solrige og rummelige altan, som i øvrigt har ejendommens skønneste udsigt mod grønne trætoppe og det hyggelige havemiljø. I hver sin ende af lejligheden finder du to gode soveværelser – begge med indbyggede skabe og de føromtalte gulv til loft-vinduer. Lejligheden er perfekt indrettet til den lille familie eller til det ældre par, som ønsker et ekstraværelse til fx gæsteovernatning eller hjemmekontor. Badeværelset er pænt og velholdt og du finder både vaskemaskine og tørretumbler samt gulvvarme og separat muret bruseniche. Ejendommen: Opført i 2006 og beliggende i “Universitetshaven” finder du denne karismatiske ejendom, som er en af to ejerforeninger og som derudover deler gård med en andelsboligforening. Her er masser af grønne arealer, et parkeringsanlæg, hvor du ofte kan leje eller købe en p-plads. Kunne denne bolig være dit nye hjem eller har du en bolig du overvejer at sælge? Kontakt os her på siden hvis du ønsker en fremvisning af denne bolig eller hvis du går i salgstanker og ønsker en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig.Se flere boliger fra ejendomsmægler på Frederiksberg Estate Frederiksberg & Estate VesterbroFølg din ejendomsmægler Estate Frederiksberg & Estate Vesterbro på Facebook…