Søledsvej 19, 4684 Holmegaard

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Bo på landet og alligevel i byen

Søledsvej 19 er en spændende landejendom som er beliggende i udkanten af Toksværd by.

Du får lidt over 6 ha jord, som ligger smukt omkring ejendommen, og på begge sider af Jydebækken og grænser op til fredskov.

I Toksværd har du alt hvad du har brug for i det daglige. Her er skole, institution, indkøbsmulighed og sportsfaciliteter. Der er endvidere kun 10 minutter til Næstved, med Storcenter og en meget hyggelig bymidte. Du har 5 minutters kørsel til en af områdets nye attraktioner, nemlig Skovtårnet. Skal du på motorvejen, så er der under 10 minutter til tilkørsel i Rønnede.

Sælger har ejet ejendommen i over 50 år, og nu er det tid til, at andre forhåbentlig kan få den samme glæde af ejendommen, laden og jorden.

Adgang fra Søledsvej via allé med canadiske ahorntræer til ejendommen, hvor du bliver mødt af en hyggelig småstens belagt gårdsplads, hvor der er sol det meste af dagen

Stuehuset på 224 m2 kan dateres tilbage til 1878. Boligen er indrettet i 2 længer og indeholder: Entré. Køkken med spiseplads til dagligdagsbrug. Dagligstue med brændeovn og trappe til 1. sal, som er indrettet som 1 stor stue. Fra dagligstuen, adgang til fordelingsgang. Stort og rummeligt badeværelse med gulvvarme samt værelse. Fra gang, udgang med meget dejlig og indbydende udestue på små 20 m2, hvorfra der også er udgang til terrasse og haven. Udestuen er det naturlige samlingssted, når du skal sidde og slappe af, og nye udsigten over markerne, og måske se rådyr komme på besøg. Sidebygning er indrettet med: Bryggers/ fyrrum med varmepumpe fra 2021. Soveværelse og stort værelse, som kan opdeles til 2.

Stor og rummelig lade med port samt godt loftrum. Endvidere carport i enden af bygningen.

Haven er udlagt med gammel beplantning, træer og buske. Drivhus og i disse tider hvis du eller dine børn skal blive den næste Rune eller Tauson, er der en tennisbane.

Jorden er bortforpagtet for 1 år ad gangen. Grundens størrelse gør det muligt at drive jagt, og i det naturlige levende hegn ved bækken er der en lille remise. Ved indkørsel til ejendommen er der også en lille sø.

Hvis du ønsker en ejendom med et godt jordtilliggende og du godt vil sætte dit eget præg, så skal du kigge nærmere på denne bolig….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søledsvej 19 , 4684 Holmegaard3.500.000 kr.13.574 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.404 kr/mdrLandejendom/LandejendomEnergimærke: CStørrelse: 448 ㎡Grund: 66629 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1878