Beskrivelse
Fin murstensvilla med familievenlig størrelse og dejlig placering
På Egeløkkevej 4 i Hjørring finder I dette lyse og indbydende murstenshus fra 1978, og med en grund på 800 m2 er der plads til hele familien, kæledyr og pladskrævende hobbyer. Her får I et hjem med en god størrelse på 157 m2, hvortil der blandt andet medfølger et udhus med garage og værksted samt et sekskantet drivhus i den flotte have. Køkkenet med dertilhørende hårde hvidevarer er installeret i januar 2022 og har et gennemarbejdet look med hvide overflader og stålgrå armatur. Herfra er der indgang til stuen, hvor der er plads til både spisestue og sofaområde, og som har lyst loft og gulv samt en hyggelig pejs og direkte udgang til den skønne have.Med hele fire værelser er der god mulighed for at indrette en børne- eller teenageafdeling i den ene ende af huset, hvor det oplagte forældresoveværelse ligger separat. Værelserne er ligesom resten af huset også lyse og rummelige. Badeværelserne er i 1970er-stil med brune klinker, hvoraf det ene har badekar og det andet en bruseniche.Haven er skøn og nem at vedligeholde. Der er dog stadig masser af beplantning, og der findes mange hyggelige kroge rundt omkring. Derudover er der et skur til brænde og cykler samt udhuset med både garage, redskabsrum og værksted.Området er stille og roligt med masser af natur i nærheden, flere forskellige legepladser samt boldbane og idrætshal tæt på. Det er virkelig en optimal placering for børnefamilien, da villaen ligger på en lukket vej, hvorfra velfungerende stisystemer leder direkte til både Nordvestskolen Lundergård og Børne-Ungehuset Lundergaard. For forældrene er der ikke langt til hverken offentlig transport eller Hirtshalsmotorvejen, skulle I ønske muligheden for at pendle….