Beskrivelse
Storvilla med gennemført arkitektur i Antvorskov
I Slagelsebydelen Antvorskov står denne arkitekttegnede storvilla, der med et beboelsesareal på ikke færre end 440 kvadratmeter og en stor, frodig have er særdeles rummelig ude såvel som inde. Ejendommens rummelighed og indretning giver mange muligheder for den store familie, eller for dem med et ønske om at bo flere familier under samme tag. Et gennemgående træk for ejendommen er den enkle, ensartede stil i design og materialevalg, og den gode indretning understøtter flot æstetikken. Beliggenheden er tilsvarende værd at fremhæve for de korte afstande til både grønne, rekreative arealer og midtbyens mange muligheder.En eftertragtet adresseBeliggenheden i Antvorskov er på mange måder fordelagtig. Det gælder især i forhold til de grønne områder, hvor I blot få hundrede meter mod øst finder enorme skovområder, der er yderst velegnede til eksempelvis hundeluftning og diverse motionsformer. Der er i nærområdet fortrinlige muligheder for at dyrke adskillige sportsgrene. Den nemme adgang til midtbyen giver anledning til både butiksliv og shopping, kultur og madoplevelser. Det er i forhold til beliggenheds fortrin også værd at bide mærke i, at offentlig transport er let tilgængelig, og det samme er motorvejsnettet, hvorved pendlere vil opleve meget korte rejsetider, uanset om man skal mod øst eller vest.Gennemtænkt ned til mindste detaljeVillaen er opført i gule sten, og stedvist er facaden forsynet med mørkt træværk. På taget er der solceller og solfangere. På grund af den let skrånende grund, hvor villaen så at sige kiler sig ind i landskabet, indledes boligen på overetagen. Hallen indleder, og på højre hånd finder man køkkenet, der toner frem med helt skabselementer i en grå nuance. Det står flot til det skakternede gulv.Etagen fortsættes af en stor stue med et fantastisk lysindfald, og herpå venter en værelsesafdeling med to badeværelser, hvoraf det ene er tilknyttet et af de i alt tre værelser, som forefindes på dette niveau. Ved hallen er der et gæstetoilet, der ligesom køkkenet er renoveret, og det samme gælder for badeværelset og toilettet i underetagen. Underetagen er indrettet med endnu to anseelige stuer, tre værelser, to toiletter, badeværelse og sauna. Det hele afrundes af flere disponible rum, der tæller med i kælderarealet på 42 kvadratmeter.Havens mange terrasserLangt størstedelen af haven er placeret på den solrige side af huset. Modsat ses kun en bred indkørsel, der leder til en dobbeltgarage. På sydvestsiden er der imidlertid en flot have, hvor store bede med buske, som blomstrer i det sene forår, og fine staudebede bindes sammen af en græsplæne. Det hele omkranses af høje træer, der bidrager til at fremmane den fuldstændig private og ugenerede fornemmelse.Terrasserne er placeret strategisk på grunden, så man altid kan finde sol eller skygge. Fra altanen ved overetagens stue har man en særligt privilegeret udsigtspost. Just nedenfor er der endnu en terrasse, og herfra ses yderligere tre terrasser: en ved den mindre, men stadig rummelige stue i stueplan, en ved gavlen og en ude i selve haven.Liebhaver…