Beskrivelse
Central placeret villa med lukket have og flere hyggelige hjørner
Er drømmen at kunne bosætte sig centralt tæt på grønne områder, børnenes skole og børnehave i årets lokalsamfund 2022? Så skal I ikke længere end til Skovby Bygade 7 i Vojens, hvor I her får det hele med! – tilmed i kort afstand til Haderslev, Aabenraa og Kolding. Med bilen parkeret i indkørsel eller carporten bevæger I jer mod entréen, hvor I får god plads til at lande i hjemmet og komme af med overtøjet. Hertil har I et anvendeligt bryggers samt adgang til boligens øvrige rum. Turen rundt starter i det herlige alrum, hvor stue og køkken forenes og danner skønne rammer for jeres hverdag. Her møder I et skønt lysindfald fra vinduespartierne, den lyse indretning og brændeovnens knitren der sætter stemning for hjemmets varme og naturligt skaber boligens samlingspunkt. Hvad end det er i det stilrene køkken opbygget i hvide elementer komplimenteret med en mørk bordplade og masser skønt skabs -og bordplads, hvor familien kan samles om madlavningen eller om det er i sofaen, når weekenden står på filmhygge. I forbindelse med stuen har I udgang til træterrassen, hvor man lige kan forstille sig at nyde et af sommerens mange grillmåltider sammen med yndlingsselskabet under åben himmel. Ydermere, byder boligen på 4 gode værelser, hvor det ene ligger adskilt fra de andre, så man nemt kan indrette sig med børne -og forældreafdeling. Til sidst er badeværelset, der som resten af boligen fremstår funktionelt med fornem opbevaring, vask i møblement og separat brus. Udover sin geniale planløsning, kan I glæde jer over den korte afstand til børnehave såvel som skole, mens I snart vil blive en del af det rige foreningsliv i byen. Med omkring 10-20 minutters kørsel til både Haderslev, Vojens og Aabenraa har I nemt til hverdagens indkøb, og når de større indkøb skal klares, har I blot 25 minutter til Kolding….