Beskrivelse
Velbygget rødstens murermestervilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/6 – klik på billede –
Rigtig lækker og særdeles velpasset familievilla beliggende i hyggeligt landsbymiljø med gadekær, kun ca. 10 min. kørsel fra Aalborg. Nøvling er et stærkt landsbysamfund med en aktiv borgerforening, hvor der bl.a. afholdes mange arrangementer – der er desuden dagpleje, børnehave og skole til og med 6 klasse. Midt imellem den smukke natur ved Poulstrup Sø og Lundby Bakker ligger Nøvling – kun 5 km fra det kommende supersygehus og universitetet. Der er busforbindelse til Aalborg C og cykelsti til Aalborg via Visse samt nyere cykelsti til Gistrup.
Her får du et smukt, velbygget og grundmuret murermesterhus opført i røde sten med bl.a. murede gesimser og murede overliggere. Endvidere er huset opført med rødt klassisk tegltag.
Huset er opført år 1999 med respekt for landsbyhusenes oprindelige arkitektur – et hus med masser af charme og sjæl. Der er en dejlig hyggelig have mod sydvest med et minimum af vedligehold og med stor ugeneret solterrasse mod syd og vest, Der er flot murværk omkring terrassen. Fra haven er der flot kig ud over åbne marker og til den smukke Nøvling kirke.
Stueplan: Lys og meget hyggelig entré med dobbelte franske døre. Funktionelt og rummeligt bryggers med vaskefaciliteter og skabsplads. Rigtig hyggeligt, stort og lyst køkken i åben forbindelse med alrummet, hvorfra man kan gå ud på den dejlige solrige terrasse. Stor lys opholdsstue med masser af plads samt udgang til terrasse og have. Soveværelse med skab. 3 gode børneværelser. 2 badeværelser med bruseniche.
Der er mulighed for udnyttelse af husets 1. sal.
Smuk og enkel forhave, flisebelagt indkørsel, god carport med separat redskabsrum/værksted og skur til f.eks. cykelparkering.
Nem, flot og velanlagt have med flere hyggekroge.
Her er en bolig, der er plejet og passet ud over det sædvanlige – skal opleves!…