Beskrivelse
166m2 fyldt med muligheder i sydbyen
For enden af en lukket villavej i Korsør Syd finder I denne fine 166m2 store villa i 1 plan. Villaen ligger tæt på skov, strand, og Korsør Nor. Og alligevel er der kort afstand til alle de praktiske fornødenheder, som en travl familie har behov for.
Den fine gulstensvilla fordeler sig på, stor og rummelig entré, 2 ældre, men nydelige badeværelser, 3 lyse værelser. Det ene værelse har tidligere været delt i 2. Der blev i 2020 åbnet op mellem køkken og stue, så der er nu et super stort og lækkert køkken- alrum, med flot IKEA køkken fra 2020. Den store stue rummer rigeligt hele den store familie til spisning. Fra køkken er der adgang til praktisk bryggers.
Med have ud til Skovvejen kan der forekomme lidt trafikstøj, men ikke mindre er haven dejlig nem at gå til. Haven er fortrinsvist udlagt med græsplæne, hvor der er god plads til både fodboldkamp, trampolinspring eller kroket. Hertil er der god sydvendt terrasse, så eftermiddagssolen let kan nydes efter arbejde. Indkørslen er udlagt med småsten, hertil er der stor dobbelt caport med indbygget udhus.
Huset er moderniseret undervejs, men der er stadig masser af muligheder for at sætte sit eget præg på ejendommen….