Hybenvej 16, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stemningsfuldt fritidshus med godt anneks i Tørresø Strand – 150 meter til vandet

Åbent hus med tilmeldingskrav 13/6 – klik på billede –

– Skønt og stemningsfuldt fritidshus tæt på vandet
– Registreret anneks fra 2008
– Lyst og romantisk indrettet
– Skøn, delvist overdækket terrasse

Hvis I slår “sommerhusstemning” op i en ordbog, kunne der meget vel være et billede af dette fine fritidshus ved Tørresø Strand. Sommerhuset er nemlig mere end almindeligt charmerende, og selvom selve huset tæller beskedne 44 m2, sikrer det gode anneks på 25 m2, at I reelt får noget mere plads at gøre med. Det skønne fritidshus ligger tilmed kun 150 meter fra den børnevenlige badestrand, så også beliggenheden er mere end almindeligt god.

På Hybenvej 16 mødes I af et nydeligt og velholdt fritidshus fra 1967 med sortmalet træfacade og hvide, sprossede vinduer. Annekset kom til i 2008, og det er opført i et matchende udtryk. I den forbindelse er det værd at bemærke, at det netop har status af anneks og må anvendes til beboelse. De to enheder forbindes af en hyggelig, delvist overdækket terrasse, som derfor også skærmes umanerligt godt af mod omverdenen og kan anvendes en stor del af året. Selve haven har med sine 413 m2 en overskuelig størrelse, og bag annekset er der endda tilføjet en udebruser.

I bliver heller ikke skuffede, når I træder indenfor, for de indvendige rammer bidrager også til stedets samlede stemning. Indretningen er lys og let med fine materialer, der læner sig op af det romantiske udtryk. Selve fritidshuset rummer et lyst leverum med stue, spisestue og køkken i ét, og her sikrer den dobbelte havedør en god integration af terrassen udenfor. Her er ligeledes brændeovn til at supplere varmepumpen. Ved entréen ligger et enkelt værelse sammen med badeværelset, og annekset byder på endnu et stort værelse med tilknyttet badeværelse. Annekset er også ganske praktisk indrettet med et vaskerum, så I ikke behøver at pakke den store kuffert, når ferien står for døren.

Selvom stranden hører til områdets allerstørste aktiver, står den ikke alene. I har for eksempel kun ni kilometer til klitterne ved Flyvesandet, og ruten gennem marker og Agernæs Storskov hører til de smukkeste, som området kan præstere. I har også kun ni kilometer til Otterup, hvor sommerens markedsdage kan gøre en indkøbstur lidt sjovere, mens I finder Dagli’ Brugsen i Bårdesø i cykelafstand. Samtidig ligger fritidshuset blot en halv time i bil fra Odense.

Kom med på en fremvisning – kontakt EDC Otterup og hør nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hybenvej 16 , 5450 Otterup1.795.000 kr.35.059 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.869 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 62 ㎡Grund: 413 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1967