Beskrivelse
Original etplansvilla fra 1970 med 115 fleksible kvadratmeter
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/6 – klik på billede –
– Original, velholdt stand
– Glimrende planløsning med høj fleksibilitet
– Veletableret have
– Rolig adresse tæt på bymidten
Det er langt hen ad vejen en original etplansvilla fra 1970, der byder velkommen på Østergade i Otterup. Bered jer derfor på fine klinker, parketgulve samt andre traditionelle løsninger, og glæd jer især til en bolig, hvor I kan sætte jeres eget fingeraftryk på både indretning og interiør. I får desuden en rolig og ganske central adresse i den østlige del af byen, hvor I hurtigt kan cykle ud til Klintebjerg, når fjorden kalder.
Der blev bygget gode huse i 1970. Ejendommen er opført, før byggeriet blev ramt af besparelser, og derfor er facaderne dækket af mursten fra sokkel til kip. Med andre ord har I et minimum af brædder og andet træværk, som kræver løbende vedligehold, og både sternbrædderne, carporten og den overdækkede terrasse er i rigtig pæn stand. Carporten er på 21 m2, og den er opført lige foran garagen, hvis 30 bonuskvadratmeter dermed frit kan benyttes til andre formål.
Indadtil føler I jer straks hjemme, for boligen deler sin planløsning med mange tilsvarende villaer. Udgangspunktet går via entréen, som udvikler sig til en klassisk pistolgang mod værelser og vådrum. De to værelser var oprindeligt tre, og mens I nemt kan reetablere den originale planløsning, har I også mulighed for at etablere endnu flere værelser. Værelserne og entréen har pæne, faste skabe, og mens badeværelset byder på både kar og bruseniche, er bryggerset ligeledes veldisponeret med god plads til vaskefaciliteter.
I samme boldgade får I separat køkken og stue, men rummenes placering gør det til en simpel manøvre at etablere et mere udfoldet og åbent opholdsmiljø, hvis I alligevel drømmer om et nyt, frisk køkken i det daglige. I så fald vil familiens kok også nyde godt af det naturligt gennemstrømmende lysindfald, der i dag kendetegner stuen, som også har udgang til haven mod vest. Sammenlagt får I et boligareal på 115 m2, hvilket gør huset interessant for et bredt tværsnit af forskellige købersegmenter.
Her møder I masser af den fine beplantning, som har brugt de sidste 50 år på at vokse sig flot og frodig. Som sidegevinst er haven derfor også ugeneret, og selvom der ånder fred og fordragelighed på egen matrikel, kan I spadsere til alt, hvad Otterup kan tilbyde af arrangementer og daglige fornødenheder.
Kontakt os for en fremvisning….