Beskrivelse
Flot, lys villa med spændende vinkler og solrig have
Hvis dit næste hjem helst skal ligne alle de andre, så er det ikke her, du skal flytte ind. Dette skønne hus i Strø byder nemlig på masser af sjæl og spændende vinkler, og samtidig er det sat flot i stand, så du får en lys og moderne bolig.
Ejendommen er opført i 1902, og indenfor de senere år er den gennemrenoveret ligesom man har opført en tilbygning på 33 m2. Boligen byder på et sammenhængende opholdsrum med integreret køkken, badeværelse i mosaikfliser, en lys entré samt to værelser, bryggers, viktualierum og fyrrum. Fyrrummet har luft-til-vand varmepumpe fra 2019, der er tilsluttet gulvvarmen i stueplan og 1. salens radiatorer.
Tilbygningen går ud i en spids, og loftet har to store ovenlysvinduer, hvilket giver meget lyse rum med skæve vinkler. Derudover er der et trins niveauforskel mellem husets opholdsrum og resten af stueplan, hvilket også bidrager til den særlige stemning.
Der er dobbelt terrassedør i glas ud til husets sydvendte have, hvor en stor overdækket terrasse tilbyder de perfekte rammer for sommerens måltider. Ja faktisk kan terrassen bruges året rundt, hvis I sætter en varmelampe op. Haven er meget solrig og ugeneret, og den har også en åben fliseterrasse, der ligger i læ af huset og et isoleret redskabsskur.
Strø er et roligt lokalsamfund blot 6 minutters cykeltur fra Skævinge, hvor der er skole, indkøbsmuligheder og station. Der er cykelsti det meste af vejen. Byen ligger derudover under 10 km fra både Hillerød og Frederikssund….