Beskrivelse
En af de bedste placeringer i Skåde Bakker
Skåde Bakker kendetegnes på den fantastiske natur, som man absolut også værner om i området. Det er på en højt placeret, stor grund netop her, at man finder denne lyse etplansvilla, hvor omgivelserne har været et pejlemærke under den gennemgribende renovering i starten af 2000erne. Kun spærene og de originale mure står tilbage, og således er eksempelvis vinduespartierne en forandring, der gør sig bemærket, idet store mængder lys og naturen trækkes med indenfor. Hjemmet indeholder tre værelser, et åbent opholdsmiljø, et badeværelse og et bryggers, og udendørs drager den store træterrasse.Lyset og naturenGrunden er på 1.307 kvadratmeter, hvilket er i den gode ende af områdets krav, hvor der er en henstilling om, at alle grunde skal være på minimum 1.000 kvadratmeter. Dette punkt sikrer en behagelig afstand mellem husene med plads til naturen. Ejendommen har samtidig en høj placering, hvilket også er en klar fordel, for det medfører, at der kommer store mængder sollys ind på grunden. Villaen står stilrent i hvid, og i indkørslen er der forberedt til at kunne lade elbil.Morgensolen indleder dagen på terrassen ved værelserne og begiver sig i takt med dagen om på den anden del af terrassen, og det er lidt ekstraordinært for området med så mange solskinstimer. Den markante træterrasse i lærk er etableret således, at den strækker sig ud over den skrånende grund, hvilket resulterer i en skøn dynamik. Dyrelivet er værd at bide mærke i, hvor eksempelvis egern og ræve opleves på grunden.Alle andre rum end badeværelset har terrassedøre, og således opleves der en sublim harmoni mellem ude og inde. Kort sagt udvides villaen nærmest i de varme måneder. Det bemærkes eksempelvis i opholdsmiljøet, hvor man har hele tre terrassedøre i selskab med de imposante Velfac-vinduer. Sidstnævnte er i øvrigt placeret symmetrisk overfor hinanden i køkkenet og alrummet, hvilket sikrer en helt særlig lysgennemstrømning.Opholdsmiljøet prydes af det brede trægulv i pitchpine, og i overgangen mellem køkken-alrummet og stuen bidrager en indbygningspejs til den gode atmosfære. Køkkenet er hvidt og akkompagneres af bordplader i henholdsvis stål og sort granit. Videre er der adgang til bryggerset med egen indgang og moduler i stil med køkkenets. Det ene værelse tilgås fra stuen, mens de to resterende udspringer fra entréen sammen med badeværelset, der er med regnbruser.Knap ti minutter til Aarhus MidtbyEjendommen ligger i et særdeles roligt kvarter, hvilket generelt kendetegner nærmiljøet. Skåde Bakker er fuld af idyl med små snørklede veje og stier samt selvfølgelig skovene, der nærmest er integreret i kvarteret. Tilsvarende er ruten overskuelig til kysten, hvor flere strande bliver til yndede udflugtsmål.I supplement til den nære natur får man samtidig den klare fordel, at afstanden til Aarhus midtby er kort. Ruten mod centrum indledes af Frederiksbjerg, og på under ti minutter er man fremme blandt byens rige kulturliv, de fristende spisesteder og det vældige udvalg af butikker. Således forenes by og natur, og endvidere har man blot ti minutter i bil til motorvejen.Liebhaver…