Beskrivelse
Energivenlig villa ved Skæring Strand
Ejendommen:
Velkommen til denne fantastiske ejendom, beliggende tæt ved det skønne område omkring Skæring Strand i Egå. Ejendommen er utrolig miljøbevidst og energivenlig, hvor opvarmningen af huset i stor grad suppleres af det store solcelleanlæg der er tilknyttet ejendommen. Her er I altså sikret et utroligt lavt varmeforbrug.
Beliggenheden ved Skæring Strand i Egå er det perfekte udgangspunkt for afslapning i smukke naturomgivelser og fred og ro, men alligevel med kort afstand til indkøb og Aarhus. Som genbo får man et stort grønt og delvist fredet område som sikrer utroligt rolige omgivelser og skønt kig for øjet. Ejendommen byder på en skøn og opvokset have, og med flere gode opholdsområder og terrasser, er det altid muligt at finde en hyggekrog med læ og solskin.
Til boligen hører desuden en rigtig fin garage med el-port og utroligt anvendeligt anneks med to rum. Her kan I nemt indrette værksted, hobbyrum, eller lignende.
Indretningen:
Villaen er indrettet med en lys og indbydende stue med mange vinduespartier, hvorigennem man kan nyde årstidernes skiften i den velplejede have. Med loft til kip får man en fantastisk rumfornemmelse, og her er god plads til at etablere både spiseplads og opholdsafdeling.
Boligens køkken ligger i åben forbindelse med stuen, og byder på god skabsplads samt direkte udgang til terrassen på bagsiden af huset.
Huset indeholder desuden 2 store og meget anvendelige værelser – begge med loft til kip, samt nydeligt badeværelse med stilrene hvide elementer og bruseniche.
Området:
Bynksmindevej 4 er beliggende i naturrigt og utroligt populært område med kort afstand til stranden. Dagligdagens gøremål, såsom indkøb, daginstitutioner, skole og idrætsfaciliteter findes alle indenfor nem og overkommelig afstand. Ejendommen er placeret tæt ved den skønneste natur samt skov, strand og vand. Foran ejendommen er der tilhørende grundejerforeningen fredet fællesområde med kæmpe græsplæne og legeplads, en skøn forlængelse af den i forvejen store private have.
Alt i alt en særdeles indbydende og velholdt ejendom med lavt varmeforbrug, en skøn og velplejet have samt en utrolig dejlig beliggenhed….