Fuglebakken 11, 7650 Bøvlingbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt etplansvilla med fire gode værelser

På en central adresse i den levende landsby Bøvlingbjerg finder I denne velholdte etplansvilla, som med sine fire værelser er et godt bud til børnefamilien. Her får I 149 m², som får følgeskab af en dejlig, sydvendt udestue. Den tilhørende have er et fornøjeligt bekendtskab, og lad bare de velpassede blomsterbede blive, for børnene kan spille fodbold lige på den anden side af hegnet, hvor den lokale legeplads også ligger.

Etplansvillaen er fra 1971, og der er passet rigtig godt på huset. Det gælder både for de ydre rammer og for inventaret, som mestendels blev udskiftet i midten af 90’erne. Særligt HTH-køkkenet står dog ubetinget flot og velholdt, så der er ikke grund til at skifte det, med mindre I griber chancen for at åbne op til stuen og skabe et decideret køkken-alrum. Tre af de fire værelser ligger sammen med badeværelset og gæstetoilettet i villaens ene ende. Det sidste værelse skal i stedet findes i forlængelse af bryggerset og udgør egentlig en tilbygning til den murede garage. Da afdelingen har egen indgang, er den oplagt som teenagehybel. Endelig er udestuen en god tilføjelse til opholdsafdelingen, og bemærk desuden, at den ikke stjæler hverken lys eller haveudsigt fra den skønne stue.

Havens store terrasse giver jer mulighed for at følge solen dagen igennem, og det hyggelige drivhus er endda så stort, at det kan dublere som havestue. Derudover er haven godt skærmet af, så selvom den grænser op til det grønne fællesareal, kan I nyde udelivet helt i fred.

Bøvlingbjerg er en tryg landsby med knap 500 indbyggere. Midt i byen ligger friskolen, og med daginstitution samt idrætshal evner lokalområdet for alvor at tale børnefamiliens sag. Byen byder dertil på en Dagli’Brugsen foruden eget apotek og pizzeria, mens de 17 kilometer til Lemvig hurtigt er tilbagelagt, når udvalget skal være lidt større. Omkring jer ebber markerne langsomt ud, inden havet tager over, og I har både kort afstand til Nissum Fjord og til selve Vesterhavet.

Kontakt os hos EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fuglebakken 11 , 7650 Bøvlingbjerg695.000 kr.4.374 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.321 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 149 ㎡Grund: 924 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1971