Beskrivelse
CHRISTIANSHAVNER CHARME PÅ TOPPEN AF WILDERSGADE
På en af områdets mest populære og historierige gader finder du lejligheden i en ejendom, der daterer sig tilbage til 1731. Her får du altså virkelig en fornemmelse af al den sjæl og charme, som præger nabolaget, blandt andet i den hyggelige, gamle fællesgård, hvor du kan slappe af i tilbagetrukkede rammer, imens bylivet summer overalt omkring dig. Rundt om hjørnet ligger Chrisitanshavns karakteristiske kanal, hvor cafeer ligger side om side med specialforretninger og gode spisesteder. Området er en sand fornøjelse, især i sommerperioden, hvor folk mødes til kølige drikke, med bådene og kanalerne som den perfekte kulisse. Der er få hundrede meter til Christianshavns Torv, som byder på alt fra gourmet bagere til handlemuligheder og transport med både bus og metro, og i modsatte retning ligger Broens Gadekøkken, inderhavnsbroen til Nyhavn og det kommende kulturprojekt på Papirøen.Lejligheden fordeler sig over to etager, hvor der nederst er indrettet det skønneste leverum. Her fornemmer man straks den særlige stemning og følelsen af, at her er der rart. Det charmerende køkken er skærmet med den skulpturelle trappe til etagen ovenpå. Fra køkkenet er der udsigt til den hyggelige gård og modsat er der indrettet opholdsafdeling med kig ned ad Wildersgade. I dette plan finder du ligeledes det velindrettede badeværelse, som udover adskilt bruseniche byder på opbevaringsplads og vindue til udluftning. På øvre plan er der indrettet det hyggeligste soveværelse med karnap til begge sider, god skabsplads og endda loftlem til hems, der pt. benyttes til opbevaring. Her er rustikke loftsbjælker, malet i en frisk farve og det hele understreger ejendommens sjæl og charme. Book en fremvisning allerede i dag….