Beskrivelse
Charmerende og moderne byhus med central beliggenhed!
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/6 – klik på billede –
Har du også drømt om at bo på en centralt beliggende, charmerende og hyggelig gade tæt på alle hverdagens nødvendigheder? Så bør du tage et kig på Kpt Andersens Gade 10 i Horsens.
Denne ejendom er ideelt placeret i kort afstand til banegården, Forum Horsens, centrum, Bygholm Park og FÆNGSLET. FÆNGSLET er en multifunktionel destination, der både huser et fængselsmuseum, overnatningsmuligheder, caféer, iværksætteri, store koncerter, kunst- og kulturfestivaler samt erhvervskonferencer. Derudover er der kun ca. 5 minutters kørsel til motorvejsnettet E45.
Ejendommen er flot velholdt, og når man træder ind, mødes man af en dejlig lys entré med trappe til 1. sal og kælderen. Fra entréen fortsætter man ind i et stort, lyst og åbent køkken udført i flotte materialer med direkte adgang til en lys stue samt spisestue. Disse rum har højt til loftet med stuk flere steder.
På første sal finder man en lys repos, der giver adgang til et dejligt soveværelse samt et værelse med hems. Derudover er der et nyere istandsat badeværelse med bruser fra 2018.
I kælderen er der to store disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, et praktisk vaskerum og et toilet. Der er også direkte adgang til haven fra kælderen.
Til ejendommen hører en hyggelig, lukket og anlagt østvendt have med to terrasseområder og et redskabsrum. Her kan man nyde solen det meste af dagen. Der er også mulighed for parkering på nabogrunden efter nærmere aftale, og der er blevet etableret fibernet i huset.
Her får man virkelig et dejligt byhus beliggende på en rolig vej med nem adgang til alle byens aktiviteter og arrangementer…