Beskrivelse
SPÆNDENDE HÅNDVÆRKERTILBUD NÆR HORSENS
Har I hænderne skruet rigtigt på, og ynder I at skabe jeres eget? Så skal I tage med på en fremvisning til Bakkevej 8, der ligger cirka otte kilometer nordøst for Horsens. Her venter nemlig et solidt håndværkertilbud med gedigent murværk og vedligeholdelsesfrie vinduer. Selvom I selv må i gang med at sætte i stand, er der allerede blevet startet på projektet med nyere køkken, bad og gasfyr. Selvfølgelig er der også altid den mulighed, at I kan rive ned og bygge nyt.Som huset står nu, kan I se frem til 91 boligkvadratmeter, der fordeler sig over stueplan og førstesal. Stueplan indeholder et gangareal, entré, badeværelse, soveværelse samt det nyere køkken og en stue, hvor hyggelige stunder i familiens tegn kan udspille sig. Trappen tager jer op til husets øverste niveau med en repos og et værelse på hver side heraf. Med tre værelser er der plads til parret eller familien, men ejendommen kalder også på håndværkerne, der har mod på at bygge nyt/totalrenovere samt købere fra Aarhus-området.Villaen ligger på en 1.609 kvadratmeter stor grund med frit udsyn til åbne vidder og endeløse marker. Her venter et stort og isoleret værksted/garage med grav, som er enhver handymand eller -kvindes drøm. Foruden dette er der også en god carport og et stort udhus med mange muligheder. Haven er et kapitel for sig, da den er hyggelig og velanlagt med forskellige buske og planter, og der vil hyppigt være besøg af forskellige dyrearter, som nysgerrigt vil tage et kig på de forskellige grønne arealer.Når I overtager råderetten over ejendommen, kan I tilmed prale med den super beliggenhed på en stille vej. I får naturen og fjorden helt tæt på, og så er I bare heldige at blive en del af en hyggelig og aktiv landsby, og da der er nem adgang til vejnettet, kan I hurtigt komme til Stensballe, hvor I finder skole, indkøb og sportsaktiviteter. Som nævnt er der også kun otte kilometer til Horsens, hvorfor større byliv venter inden for behørig afstand….