Markedsgade 98, 7900 Nykøbing M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

PÆN RENOVERET VILLA MED SMUK HAVE

PÆN RENOVERET VILLA MED SMUK HAVE

Her på Markedsgade 98 venter Jer en virkelig velholdt rødstensvilla, som I kan flytte ind i allerede fra dag 1. Boligen har en god og overskuelig størrelse, der passer til mange forskellige husstande. Huset kunne f.eks. være ideelt for det aldrende par, som er klar til at flytte i noget mindre, men det er også perfekt til førstegangskøberen eller den lille børnefamilie. Huset er beliggende i et roligt villakvarter, hvor der er en dejlig fred og ro. Fra Jeres kommende adresse på Markedsgade 98 er der ganske kort afstand til Fuglsøparken, fjorden, grønne områder, indkøb og centrum, så her får I en samlet pakke, der har det hele.

Der er tale om et særdeles velbygget hus fra 1961 bygget i røde sten. Huset er løbende renoveret og vedligeholdt og har bl.a. fået skiftet tag, så der nu er rødt Decra tag, fået skiftet vinduerne til plastikvinduer og der er blevet etableret solceller. Generelt er der anvendt gode og holdbare kvalitetsmaterialer over hele linjen, som kræver minimal vedligeholdelse. Boligarealet udgør 88 m2, som er fordelt på en rigtig god planløsning. Her får du to rigtig fine værelser – ét med indbyggede skabe – et dejligt køkken i lyse materialer med udsigt over den skønne have, fint og lyst badeværelse og en stor entré, hvor der er plads til at byde gæster velkomne og hænge overtøjet fra sig. Og så er der den hyggelige stue, hvor der er et rigtig hyggeligt lysindfald og super hyggelig udsigt over både forhave og baghave. Overalt er der brugt fine, lyse materialer.
Derudover er der 68 m2 kælder samt en indbygget garage på 20 m2 i kælderplan, således det samlede kælderareal også er 88 m2. Garagen og kælderarealet er bygget sammen og det giver god mulighed for at bruge kælderarealet til mange formål. Lige nu er der indrettet bryggers, vaskerum og værksted – men de mange disponible rum giver et hav af anvendelsesmuligheder.

Grunden er et kapitel for sig. Den er så spændende og flot anlagt, uanset hvor du kigger. I bliver som det første mødt af en flisebelagt indkørsel og den fineste forhave. Forhaven er hyggelig og med forskellige bede og træer, og derudover er der en hyggelig vestvendt terrasse, hvor I kan nyde solskinstimerne. Bevæger I Jer om i den lukkede have er der foruden en veltrimmet græsplæne en stor terrasse, hvor I kan nyde solen det meste af dagen. Her får man virkelig følelsen af at være i sin helt egen, private oase midt i Nykøbing. Haven byder også på flere forskellige bede, buske og blomster. Derudover er der et redskabsskur i det nordøstlige hjørne af grunden. En rigtig hyggeoase, hvor udelivet kan nydes i fulde drag. Der er så mange fine detaljer rundt omkring på grunden. En virkelig skøn og velanlagt grund, der er noget helt specielt.

Alt i alt en super dejlig villa i en god stand tæt på alt, der både er hensigtsmæssigt for unge som ældre.

BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Markedsgade 98 , 7900 Nykøbing M895.000 kr.7.446 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.374 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 88 ㎡Grund: 956 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1961