Beskrivelse
Få minutters gang fra stranden, finder I dette idylliske sommerhus på Strandrylevej 31. Her får I mulighed for at realisere sommerdrømmene med badeture om formiddagen, havespil i den lukkede have om eftermiddagen og aftensmad på den sydvestvendte terrasse. Enø har en fantastisk og sommerlig ø-stemning med børnevenlige strande og fiskerbyer. I havner som sagt med gåafstand til stranden og cirka halvanden kilometer til naturområdet, Enø Overdrev. Sommerhuset er let at komme til, da øen er brolagt, og I får under en kilometer til offentlig transport og indkøbsmuligheder knap to og en halv kilometer derfra. Haven er stor og privat og har hyggelige kroge, hvor børn kan gå på eventyr. Der er yndige træer, flotte beplantninger og en fin, delvist overdækket terrasse med aftensol. Derudover er der rigeligt med plads til boldspil og leg. Husets facade er af hvidt træ, taget er mørkt, og boligen har en charmerende og eventyrlig æstetik. Ejendommen består af 50 velindrettede kvadratmeter, og grunden er på 613 kvadratmeter. Her får I et skønt og yderst velholdt sommerhus fra 1981. Træder I indenfor, vil I finde smukke, fritliggende bjælker og loft til kip i husets køkken-alrum. Rummet har et skønt lysindfald fra de store vinduer, brændeovn og køkkenelementer i lækre, grå farver. I får hele tre værelser, et disponibelt rum og et flot badeværelse med en muret bruseniche og i en nordisk farvetone. I haven er der et stort skur i samme stil som selve huset, oplagt til opbevaring eller opsætning af vaskefaciliteter. Så leder I efter et sommerhus med hjerte, tæt på kyst og natur i et af Enøs bedste kvarterer, er dette sommerhus højst sandsynligt det ideelle match for jer….