Hjelmvej 20A, 4780 Stege

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En idyllisk perle med skøn beliggenhed på Møn

Denne to-families ejendom er mere end bare et sted at bo, det er en livsstil, der omfavner natur, fællesskab og bæredygtighed. Et sted, med en fin balance mellem moderne komfort og det enkle landlivs glæder. Tæt på badestranden Hvide Klint ligger ejendommen, isoleret og tilbagetrukket fra offentlig vej. Når I træder ind på gårdspladsen, bliver I mødt af den rustikke bondegårdsarkitektur og et væld af farverige stokroser. Ejendommen er en firlænget gård, der byder på to charmerende boliger. Med et samlet boligareal på 363m2 er der fin mulighed for to generationer, den store familie eller venneparret der vil skabe et bofællesskab. Her finder hver familie ro og privatliv. Med separate indgange og udendørs opholdsområder har I mulighed for at samles og nyde hinandens selskab eller trække jer tilbage og have jeres egen private oase. Boligen ligger i landzone og ejendommen er forhåndsgodkendt til flexbolig.I den ene bolig findes et skønt køkken med loft til kip. Her er der kræset for detaljerne og der er anvendt materialer der skaber en meget fin balance mellem ejendommens stil og et moderne udtryk. I denne afdeling er der tre lyse værelser, en stor hems samt en koncertsal der tager pusten fra dig. I den anden bolig træder I ind i det et hjertevarmt landkøkken, hvor familie og venner deler glæden ved at være sammen og skabe uforglemmelige minder. Roen spreder sig i pejsestue med smukt lysindfald fra det sydvendte vinduesparti. Morgensolen lyser ind på førstesalens soveværelse, her nydes morgenkaffen til lyden af fuglesang.Den 1,5 ha store grund byder på et væld af frugttræer, bærbuske samt en frodig køkkenhave, hvor smagfulde grøntsager, krydderurter og saftige frugter modnes under solens varme stråler. At høste og nyde de friske afgrøder er ikke bare en fornøjelse, men en fejring af den bæredygtige livsstil ved familiens middagsbord. Med to græsenge er der mulighed for at holde egne dyr og ejendommen har med indrettede båse i laden, tidligere været brugt til heste. Ejendommen er også en legeplads for sjælen, med et væld af rekreative faciliteter, der inspirerer til kreativ udfoldelse, udendørs aktiviteter og afslapning. Foruden eget keramikværksted, afholdes der koncerter, yoga-sessions og den bruges endvidere til eget erhverv. Den anlagte shelter plads ligger uforstyrret med udsigt over det omkringliggende landskab og er ideel til at udforske magien fra Dark Sky.På denne ejendom er der mulighed for at nyde øjeblikket og finde balance mellem det moderne livs komfort og naturens skønhed. Det er et unikt sted, med utallige muligheder for at udleve jeres drømme og hvor I kan omfavne landlivets enkelhed og skabe uforglemmelige minder for generationer.Velkommen til Dalhøjgård…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hjelmvej 20A , 4780 Stege4.475.000 kr.13.731 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.666 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 249 ㎡Grund: 14799 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1943Sidste tilstandrapport er fra: 2023-06-01 check den her