Beskrivelse
STOR ALTAN OG FANTASTISK UDSIGT
Med et frit udsyn over Frederiksberg Hospital har denne lejlighed en ganske særlig placering nær nogle af Frederiksbergs mest attraktive pejlemærker. Det er samtidig på fjerde sal, at hjemmet har sin adresse, så oven i et sublimt nærmiljø kan I også se frem til fantastiske lysindfald. Læg dertil den vestvendte altan og en forrygende indretning med et værelse, et køkken, et badeværelse og en stue, og så er resultatet den boligdrøm, som I nu kan realisere. Fik vi nævnt, at der er elevator, aflåst cykelparkering, fælles gård og gratis parkering?I kan starte med at gøre jer bekendte med nabolaget, hvor I hurtigt får en dagligdag op at køre med under 600 meter til flere supermarkeder, busforbindelser og metrostoppet på Fasanvej. Det kan også nemt blive en vane at skyde weekenden i gang med en kop kaffe, et glas vin eller bare et godt måltid på Godthåbsvej, eller måske I vil en tur i Frederiksberg Centret. Når skuldrene skal sænkes, pakker I picnickurven og et tæppe, inden I begiver jer til de smukke omgivelser i Frederiksberg Have. Udforsk ligeledes områdets kulturtilbud.Tilbage på adressen venter den klassiske rødstensbygning fra 1974 med fri parkering på matriklen efter først-til-mølle-princippet. Der er også mulighed for at tilkøbe parkeringsplads i kælderen, og hertil har ejendommen et fælles vaskerum. I har endvidere brugsret til et aflåst kælderrum samt adgang til den charmerende, fælles gård.Elevatoren fører jer til fjerde sal, hvor både lyset og roen er skøn. Allerede i entréen møder I det smukke parketgulv, der strækker sig videre til det lyse og rummelige værelse samt stuen. Sidstnævnte imponerer jer med et sublimt lys via det brede, vestvendte vinduesparti, hvor I også har udgang til den lukkede altan, som lokker jer til lige fra det tidlige forår til sidst på efteråret. Glæd jer til at folde madlavningen ud i det nydelige, hvide Vordingborg-køkken fra 2021 med bordplader i marmorlook og med kontrasterende sort armatur og ditto håndvask. Opvaskemaskinen klarer strabadserne efter de kulinariske udfoldelser. Endelig skal I se badeværelset, der er med separat bruseniche og har plads til en vaskesøjle….