Beskrivelse
Arkitekttegnet villa med frodig have i Elmegårdskvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/6 – klik på billede –
På en rolig villavej i Hillerøds eftertragtede Elmegårdskvarter venter denne spændende arkitekttegnede villa på at byde velkommen til nye ejere. Villaen er blevet løbende opdateret med respekt for den originale stil og fremstår i nydelig og indbydende stand. Den generøse loftshøjde forstærker sammen med de forskudte plan oplevelsen af lys og luft i boligen, og indretningen kan tilpasses familiens skiftende behov.
I tillæg til de 130 m2 bolig i stueplan får I en høj og meget anvendelig kælder på 60 m2 med egen indgang, hvor familiens teenager med sikkerhed vil føle sig godt tilpas. I stueplan er der tre gode værelser, et dejligt køkken-alrum og en stor lys opholdsstue med udgang til terrasse. Der er badeværelse på begge etager, og i kælderen er der desuden et viktualie- og vinrum. Endelig skal det nævnes, at der medfølger integreret garage med elport.
Villaen ligger på en 802 m2 stor grund med en frodig have med tre dejlige terrasser og masser af flotte rododendron. Et herligt uderum, hvor solen og den friske luft kan nydes helt ugeneret.
Elmegårdskvarteret er et grønt og trygt sted at bo og er populært blandt børnefamilier. Fra adressen er der gåafstand til både skole, institutioner, skole og offentlig transport. Herudover er der kort afstand til skoven, og turen til de hyggelige handelsgader og spisesteder i centrum kan klares på en kort cykeltur.
Skal denne spændende arkitekttegnede villa være jeres næste hjem? Ring til EDC og bestil en fremvisning allerede i dag….