Beskrivelse
Superskøn villa i nordbyen med kig til Nørresø
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/6 – klik på billede –
Vi har nu fornøjelsen af at byde dig indenfor i denne skønne og velmoderniserede villa, beliggende på Bragesvej, med kig fra stuen til Nørresø i horisonten. Boligarealet på 125 kvm er fordelt på stueplan og første sal, hertil kan lægges en pæn og anvendelig udhusbygning, der er sammenbygget med huset og rummer vaskerum/bryggers og udgang til garage. Huset er nypudset, har fået ny tagbelægning i 2020 og udemærker sig endvidere ved at rumme hele tre toiletter.
Fra entréen er der adgang til 2 sammenhængende stuer – den ene med åbning til køkkenet. Køkkenet er fra 2019 med flotte elementer fra KVIK og alt i hårde hvidevarer. Her er god spiseplads og et fantastisk lysindfald og kig ud til haven. Stueplanet byder også på flot badeværelse anno 2020, en baggang, godt værelse med tilhørende toilet samt stort bryggers med masser af skabe.
Første sal byder på stort soveværelse (tidl. 2 værelser) med mæglerkig til søen, børneværelse, repos med skabsplads samt mindre badeværelse med brus og toilet.
Til huset hører en stor og lukket baghave, hvor alle familiens medlemmer, store som små, kan boltre sig året rundt.
Her får du altså en skøn og indflytningsklar familievilla i nordbyen, med kort afstand til indkøb, Nordre skole og daginstitutioner. I nærheden ligger også Viborg Katedralskole og Mercantec, som byder på en bred vifte af ungdomsuddannelser.
Ligeledes kan skønne områder ved Nørresø nås inden for få minutter, og skal man ud af byen nås et godt vejnet til de nærliggende omfartsveje indenfor kort tid. Nordbyen er derfor et oplagt valg, hvis man ønsker en rolig beliggenhed og samtidig et område der kan dække alle dine behov i hverdagen….