Beskrivelse
Knap 200 etagemeter bolig, moderne planløsning og sydvendt have uden de store pligter. Ja, denne familiebolig i Virum har meget at byde på, og det samme gælder adressen på Frederiksdalsvej 133B, der giver nem adgang til populære skoler, indkøb, offentlig transport og natur i stor skala.Virum Skole og Fuglssanggårdsskolen, der begge ligger inden for en afstand af et par cykelminutter, rangerer højt på listen over landets bedste skoler. Fra hoveddøren er der 500 meter til Virum Torv med alt til de daglige indkøb og til Virum Station med S-tog mod København. Geels Skov, Kollelev Mose og Furesøen med fribad er nærmeste naturperler, men der er også flere andre at søge ud i. Nærliggende Lyngby opfylder de fleste urbane ønsker, mens den effektive køretid til København er godt 20 minutter.Familieboligen er et halvt dobbelthus opført i 1950 med kælder, stueplan og første sal. Siden er loftsetagen inddraget og etableret som ét stort ekstrarum. Det halve dobbelthus er som nævnt rummeligt og én af den slags boliger, hvor køber får rigtig mange anvendelige kvadratmeter for pengene. Senest er rumdelingen justeret og tilpasset den moderne børnefamilie.I februar 2023 blev væggen mellem køkken og spisestue elimineret. Resultatet er et åbent rumforløb, der samler køkken, spisestue (nu et alrum) og stue. Resultatet er en indbydende opholdsafdeling med gennemstrømmende lys og god plads til familiesamværet. I vinterhalvåret spreder stuens brændeovn hyggelige varme. I de lyse måneder står døren til terrassen åben og lader boligens sociale indre arena flyde sammen med sommerlivet ude under åben himmel.I forbindelse med manøvren i februar 2023 blev der skiftet køkken. Badeværelset på første sal er af nyere dato (cirka fem år), mens boligen generelt er præget af almindelig vedligeholdelse. På energisiden kan det bemærkes, at fjernvarmen ifølge Vestforbrænding forventes klar på adressen i 2025.Ud for stuen er stenterrassen orienteret stik syd med garanti for mange lune soltimer op mod boligens facade. Haven er lukket, enkelt anlagt og solbeskinnet fra morgen til aften, når himlen over Virum er skyfri. Haven er fordomsfri og åben for legeredskaber, boldspil, køkkenhave, drivhus, bærbuske og meget mere.Med andre ord: en familiebolig med god plads, mange kvadratmeter for pengene og en praktisk adresse i børnevenlige Virum.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & StigFordi vi er født og opvokset her…