Beskrivelse
Skrøbelev Hedevej 16, Torpe, 5900 Rudkøbing
I smukke naturomgivelser i lille landsbymiljø, med udsigt over markerne og mod Rudkøbing, tæt ved Skrøbelev Gods, og kun 3 km til Ørstedskolen og kun 4,5 km eller godt og vel 5 minutters kørsel i bil fra Rudkøbing centrum, finder man dette fint renoverede landhus. Renoveringen er sket over de seneste 14 år, og nævnes kan bl.a. udskiftning af tag til ædelengoberede falsteglsten, vinduer, døre, køkken, badeværelse, gulvvarme i flere rum, Baxi træpillefyr kombineret med solfanger (giver fin varmeøkonomi), nyt stort udhus fra 2021, og meget mere. En fint fungerende og dejlig bolig.
For en årrække siden er lavet en tilbygning mod vejen, som indeholdt en købmandsbutik, denne er idag en integreret del af alrum/spisestue, og giver et dejigt lysindfald. Bemærk, at i forbindelse med udskiftning af taget er værelserne på samlet 25 m2 i tagetagen fjernet, og derfor annonceres kun de 98 m2 bolig i stueetagen, og ikke de ialt 123 m2 bolig, som fremgår af BBR-ejermeddelelsen. En udvidelse af det anvendelige boligareal med 25 m2 er derfor muligt uden ny ansøgning. Alternativt kan man ansøge om at udnytte hele tagetagen på 62 m2. Dette kræver byggetilladelse.
Indeholder: Entre med gulvvarme, adgang til loftet via loftlem. Stort køkken/alrum med gulvvarme, skabe fra Multiform. Bryggers med gulvvarme, udgang til terrasse mod vest. Badeværelse med gulvvarme. Kontor/stue med brændeovn. Stor stue i vinkel. Soveværelse. Fyrrum. Værksted/garage.
Et virkelig fint og tiltalende fint renoveret hus på landet i smukke omgivelser, velegnet til både helårs- og fritidsbrug, og i kort afstand til Rudkøbing….