Beskrivelse
Idyllisk, særegen ejendom i smukke skove
I et stort skovområde ved navn Bøgsted Plantage ligger denne ejendom, kaldt Rosenlund, for enden af en blind vej. Her høres kun naturens lyde, og fordi huset ligger højt i landskabet, er udsigten tilmed storslået. Den orange murstensvilla er opført i 1973 og senere gennemrenoveret af en dygtig skagensarkitekt i 1993. Ude såvel som inde er stilen gennemført med gedigne løsninger og materialer af høj kvalitet. Husets mange vinduer bidrager til at skabe en naturlig sammenhæng med haven, gæstehuset og skoven. Det samlede jordtilliggende er på knap 5,5 hektar.Forbindelsen mellem ude og indeSkoven begynder, så snart man træder udenfor. Haven består foruden terrasserne, der er placeret solrigt i sydvestvendt retning, af en anseelig græsplæne, og på den modsatte side af huset ses den store gårdsplads. Den markante, vandskurede facade står skarpt til omgivelsernes grønne nuancer. Taget er klassisk rustrødt, og træværket er hvidt.Æstetikken er inspireret af franske og engelske lystejendomme, og i parentes bemærket kan stedet her tjene netop som en nordjysk udgave af et sådan, for der er ingen bopælspligt. Det er blandt andet i det centrale opholdsrum, at den karakteristiske stil kommer til syne. Køkkenet i den ene ende af rummet fremstår i et landligt, men ikke desto mindre elegant design, og under loftet, der er ført til kip, ses kraftige træbjælker og store ovenlysvinduer. Modsat køkkenet finder man et åbent ildsted.Tilstødende møder man henholdsvis et bibliotek og et stort orangeri. Sidstnævnte er forsynet med et utal af vinduer, som ikke alene lader et rigt lysindfald strømme ind, men som samtidig tillader en behagelig udsigt til skoven. Ikke færre end fire dobbelt døre leder ud i haven.Velkomponerede kvadratmeterHusets 230 kvadratmeter fortsættes ved blandt andet et bryggers, et kontor, et badeværelse og et egentligt værelse. Hertil kommer et kæmpe soveværelse med pejs, walk-in-closet og eget badeværelse.Hele vejen gennem boligen er standarden tårnhøj, hvilket også antydes, af listen over tekniske løsninger, som stedet er forsynet med. Det drejer sig blandt andet om IHC-el, der frit kan programmeres efter forgodtbefindende. Den megen plads er med til at muliggøre selv meget store selskaber, og disse muligheder bliver bestemt ikke mindre af, at der på grunden tillige ligger et fuldt funktionsdygtigt gæstehus. Det indeholder blandt andet tre soveværelser, badeværelse og en rummelige stue med tilhørende køkken og brændeovn. Med hensyn til udbygninger er man på Fjelstedvej 201 velforsynet med to garager, værksted med køkkenfaciliteter, et depotrum samt en større bygning, hvor have- og skovmaskiner og alskens udstyr til samme kan opbevares og parkeres.LokalmiljøetEjendommen er placeret nogenlunde midt mellem Sindal og Hjørring. Afstanden til førstnævnte er ikke mere end knap fem kilometer, og således er det en smal sag at nå alt, hvad man måtte få brug for i hverdagen. Skovene giver desuden anledning til et væld af forskellige udelivsaktiviteter, eksempelvis vandreture og kørsel på mountainbike via de dertil indrettede stier, ligesom det brusende Vesterhav kan opleves ved Tversted Strand bare tyve minutter herfra.Liebhaver…