Beskrivelse
Fantastisk smuk, moderne og naturskøn ejendom
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/6 – klik på billede –
Nibevej 218 er på alle måder en ganske særlig perle. De flotte hvide bygninger ligger smukt på toppen af bakken, og med træerne i baggrunden er det en sand fryd for øjet. Her får du lige under 8000 m2 jord, en moderniseret bolig på 175 m2, gildesal og værksted, som de fleste kun kan drømme og så meget mere. Nibevej 218 er den helt perfekte blanding af det moderne, og er samtidig en fantastisk perle for alle naturelskere.
Hele ejendommen er løbende renoveret, og fremstår flot og indflytningsklar. Her er både tagene, køkken, badeværelser og vinduerne skiftet og værkstedet er nyopført fra 2015. Alt arbejde er udført i kvalitets materialer og med, en fantastisk finish og kærlighed til ejendommen.
På Nibevej 218 kommer du ikke til at mangle plads – her får du nemlig et fantastisk dejligt køkken/alrum, viktualierum, bryggers, 2 badeværelser og 5 værelser. Udhusene rummer to bygninger, hvor den ene er indrettet med den skønneste gildesal med køkken og bad og den anden et stort værksted med højt til loftet. Hjertet er ejendommens skønne køkken/alrum, med plads til hele familien og med udsigt til ejendommens skønne gårdhave med pergola og ejendommens jord i baggrunden. Køkkenet er i det lækreste design fra Invita, og klæder huset virkelig godt. Med andre ord, får du hverdagsluksus i en ejendom, som både er enormt velholdt, smuk, praktisk og hyggelig på en gang.
Nibevej 218 beliggende i det smukke Molbjerg med kun få minutters kørsel fra Nibe og Øster Hornum by, hvor der er gode handlemuligheder, skole/institutioner, butikker, foreningsliv og meget mere. Samtidig er vejen til Aalborg nem og hurtig. Det samme gælder motorvejstilkørslen, for de der skal pendle. Nibevej 218 skal opleves og føles – naturen og den smukke ejendom går op i en højere helhed og skaber noget ganske unikt….