Beskrivelse
Velholdt byhus i den gamle bydel – tæt på havnen og Galløkken
Dette hus har en rolig beliggenhed i den gamle bydel, med gåafstand ad de brostensbelagte gader til kirken, havnen og kvarteret omkring Store Torv, som byder på indkøbsmuligheder, offentlig transport, spisesteder og meget andet. Det store, fredede naturområde Galløkken ligger få hundrede meter borte, og tilbyder fine gangstier i skoven samt en stor, dejlig sandstrand.
Huset har malede facader og tegltag fra 2021. Husets indretning og størrelse gør det ideelt for f.eks. single eller yngre par, der gerne vil “starte” med noget nemt.
De samme ejere har boet i huset siden 1964, og har passet rigtigt godt på det. Så grundlaget er et rigtigt fint hus, som man så kan tilpasse efter sine egne ønsker og smag.
Huset indeholder: Entré med klinkegulv. Flisebadeværelse med bruseniche, gulvvarme, håndvask, toilet og montage for vaskemaskine. Lille køkken med trappe til 1.sal samt nedgang til kælder. Stor og lys vinkelstue.
1.sal: Repos med skabe. Kammer med skab. Soveværelse.
Udhusrum/værksted med nyere fjernvarmeunit.
Lukket gårdsplads med flisebelægning og gænge til gaden. Der er også et lille skur til cykler, havemøbler og en f.eks. tørring af vasketøj.
Et godt hus, der har dannet rammen for et godt liv i mange år venter blot på en ny og glad ejer….