Rislundvej 7, 8240 Risskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne funkisvilla med Riis Skov i baghaven

Rene linjer, gode materialer og super funktionalitet tæt på skole og by.Hjemmet er vores trygge base for meningsfuldt samvær med dem, vi holder allermest af. Sådan en base finder du her i nr. 7 på rolige Rislundvej i Risskov – en kort cykeltur fra den nærmeste skole. De store, åbne fællesrum er familiens samlingspunkt med frit udsyn til skovens trækroner. Den funktionelle indretning og de velvalgte materialer er med til at skabe en særlig atmosfære i hjemmet, som ud over 185 boligkvadratmeter rummer 95 yderst anvendelige kvadratmeter i underetagen, der er renoveret til boligstandard.RISSKOV – Flankeret af skov og strand er Risskovs magi meget nem at få øje på. Indtil midten af 1800-tallet lå her kun to små huse, hvor skovens opsynsmænd boede. Den frodige jord skabte bogstavelig talt grobund for gartnerier og æbleplantager her i den gamle del af Risskov, hvor de smalle, fredelige villaveje i dag strækker sig fra kysten og op ad bakken. Rislundvej er en af de veje. Den løber parallelt med skoven i anden række til de høje træer, som altid er klædt i årstidens farvepragt.Der er ikke langt til en løbetur mellem de høje træer eller en dukkert i bugtens vand, ligesom du lokalt finder alt det, du og familien behøver til daglig, i form af skole, institutioner og indkøbsmuligheder. På Nordre Strandvej finder du desuden flere caféer og spisesteder, gode takeaway-tilbud og spændende specialforretninger. Endnu flere muligheder har du naturligvis i Midtbyen på den anden side af skoven. Det er en smuk cykeltur derind – langs med kysten.En fredelig oase i anden række til skovenDen moderne funkisvilla står med sine rene linjer og skarpe profil i stærk kontrast til skovens naturlige former. En udsigt, du aldrig bliver træt af, og som arkitekturen åbner for på fornem vis. Villaen, der blev ombygget i 2007, får mest muligt ud af den lange grund og solens stråler. Mod vejen har du en rummelig indkørsel og en garage med plads til bilen (er pt. delt op i to rum som kan ændres, så der bliver adgang til en bil) og familiens tohjulede køretøjer med mere. Selve huset er omgivet af løse hvide sten med nedlagte trædesten, og trælåger på begge sider af huset gør det muligt at lukke fuldstændig af om til haven.Den private baghave er sydvendt med en stor træterrasse, der i sommermånederne tilføjer en ekstra dimension til det store alrum. Ikke nok med at du kan se skoven – du hører den også, når fuglene kvidrer lystigt. Du vil ligeledes opleve, at nysgerrige egern kigger forbi den enkle have, som ikke kræver det store arbejde. Til gengæld har du en nedgravet trampolin til kolbøtter og højdespring, et hyggeligt bålhjørne til snobrødsbagning og flammende skumfiduser samt store plantekasser i cortenstål, hvor kirsebærlaurbær og efeu sikrer, at du har noget grønt at kigge på hele året rundt.Stilfuldt opdateret enkelhedEnkelheden og de rene linjer følger med indenfor, hvor alle tre plan er renoveret i 2015-2017. Her får de hvide vægge elegant modspil af mørke gulvfliser og snedkerlavede møbler i røget eg med fingertappede skuffer – inklusive køkkenet med dets integrerede hvidevarer. Kogepladen fra Bora har desuden indbygget emfang, så udsigten ikke bliver forstyrret. Alrummet folder sig ud og op, når du bevæger dig fra køkkenet til spiseafdelingen, hvor loftshøjden fordobles. Et enormt vinduesparti udgør endevæggen fra gulv til loft og trækker havens og skovens farver samt masser af lys med indenfor i det imponerende rum. Når mørket falder på, kan du tænde de indbyggede spots, som du kan justere både retning og lysstyrke på, så du altid kan sætte den helt rette stemning. Også spotsene optræder på tværs af villaen.En rummelig gang forbinder køkken-alrummet med stueetagens øvrige rum – entréen, de to værelser, hvoraf det ene har været anvendt som klinik, og badeværelset, der er ét af i alt tre stilmæssigt identiske badeværelser, hvor de mørke gulvfliser går igen kombineret med subtile messingdetaljer og snedkerlavede møbler i røget eg.Lyse rum oppe og nedeMørkbejdset træ indrammer trappeopgangen til førstesalen, hvor du ikke er begrænset af skråvægge, og hvor trinene – ligeledes i mørkbejdset eg – viderefører stilen og fortsætter ud på det øvre plans gulv. Heroppe træder du ind i en opholdsstue med glasvæg mod det højloftede alrum. Du nyder således også godt af udsigten til skoven heroppe, hvor du næsten føler dig i niveau med trækronerne. En udvendig trappe på siden af huset skaber hurtig adgang til terrassen og haven.I soveværelset har du en garderobeafdeling med snedkerlavede skabe udstyret med glaslåger, der giver dig overblik over garderoben, når du skal vælge dagens outfit. Også på førstesalen har du et badeværelse, mens det tredje findes i underetagen. Hernede er de 95 kvadratmeter renoveret til boligstandard med gulvvarme og god loftshøjde overalt. Ved udgravningen af kælderen er der desuden lagt dræn, som sikrer nogle tørre og sunde rum, der har et godt lysindfald og et væld af anvendelsesmuligheder. To af rummene har desuden egen indgang, hvilket gør etagen særdeles attraktiv for selvstændige teenagere.En udsigt som denne er en hverdagsluksus, du sætter pris på fra dag ét. Du og familien bliver desuden hurtigt en del af det gode fællesskab på den fredelige vej tæt ved skoven og vandet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rislundvej 7 , 8240 Risskov15.900.000 kr.70.620 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.632 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 185 ㎡Grund: 786 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1962