Beskrivelse
Indflytningsklar penthouselejlighed med tagterrasse nær strandenDenne vanvittigt flotte lejlighed fra 2020 står klar til, at du kan flytte direkte ind – du behøver knap nok at male væggene. Boligen byder på en lys og moderne indretning i tre plan, hvis du tæller den fantastiske tagterrasse med, og så har den måske en af de allerbedste beliggenheder på Amager. Den ligger nemlig 600 meter fra stranden og fire minutters cykeltur fra Amagerbrogades hyggelige spisesteder og butikker. Lejligheden ligger desuden tæt på metroen og lufthavnen, når du vil en tur ud i byen eller verden. Ved Amagerbanen er en eftertragtet bebyggelse tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Den består af “Længen” med byhuse og små forhaver og “Tårnet”, som rummer store lyse lejligheder med altaner og fantastiske udsigter. Det gælder i særdeleshed denne penthouselejlighed, som både fra nedre og øvre plan samt tagterrassen har et åbent vue ud over området og vandet. Byggeriets industrielle udtryk er en kærlig hilsen til kvarterets historie som arbejderkvarter, som engang husede smedjer, automobilværksteder og lignende. Et lyst og moderne udtryk må forventes af en bolig fra 2020, og den forventning indfries i høj grad, når du træder indenfor i den 121 m2 store lejlighed. Store vinduespartier, hvide, glatte vægge, sildebensparket og brede, lyse planker samt åben etageadskillelse er alt sammen med til at skabe en luftig rumfornemmelse overalt. Derudover er gulvvarme, VELFAC-termoruder og Siemens hvidevarer med til at holde energiforbruget i bund og den moderne komfort i top. Det nedre plan rummer en entré, tre værelser og et badeværelse med en flot New Yorker-foldedør til brusenichen, mens opholdsrummene ligger som et åbent leverum med adgang til en stor altan i det øvre plan. Den ene del af opholdsrummet er et skræddersyet, indbygget “alkoveområde”, hvor man kan sidde helt privat bag de lukkede speciallavede skodder, eller når man åbner dørene helt op til altanen og kigger ud over vandet med morgensolen i ansigtet. Det øvre plan har også gæstetoilet, så I ikke behøver gå nedenunder, når naturen kalder.Allerøverst oppe – med adgang via et trappetårn i stuen – ligger tagterrassen som kronen på værket og lader dig nyde solen og udsigten over vandet. Terrassen er inddelt i flere afdelinger, så du kan finde både skygge, sol og læ og ikke mindst lade dig inspirere af udsigten over kvarteret, den foranderlige himmel og vandet.Så hvad venter du egentlig på? Book en fremvisning med det samme! Vi glæder os til at vise dig denne fantastiske lejlighed.~~…