Egevej 17, 6580 Vamdrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig familievilla i Vamdrup

Beliggende på en lukket villavej får I både masser af ro og tryghed – hvis altså jeres nye adresse hedder Egevej 17 i Vamdrup.
For enden af vejen har I desuden et godt og omfattende stisystem, som sikrer en tryg skolevej for børnene, samtidig med at de let kommer rundt til kammeraterne i kvarteret. Stisystemet giver desuden let adgang til daginstitution, indkøb m.v. Villaen er i to plan, med et stueplan, hvor den integrerede garage er omdannet til et godt og superanvendeligt multirum. Herfra kommer I til et bryggers med usædvanlig megen skabsplads – praktisk til vintertøjet og de mange sko, støvler og andet, som er en naturlig del af en
børnefamilie. Herfra åbnes op til husets hjerte – det lyse og lækre køkken/alrum og stue i åben forbindelse, hvor der er rigelig plads til lektielæsning, hygge og bare det at være sammen med venner og familie. Den øvrige del af stueplanet giver jer gang, badeværelse samt tre gode værelser. På førstesalen kommer I op til en repos, yderligere to værelser (så I altså når op på i alt fem værelser i boligen), og endelig en stor og lys stue med udgang til en overdækket altan. I forbindelse med det nævnte multirum i stueplanet er et stort og meget regulært værksted, som ligeledes kan anvendes til rigtigt mange forskellige formål. Dermed er det på samme tid en
rummelig og meget fleksibel familiebolig, der venter på jer her. Villaen fremstår generelt i pæn og godt vedligeholdt stand. Det samme med den meget nemme have, som ikke vil kræve det store af jer, men alligevel giver god plads til både leg, boldspil og
afslapning – ikke mindst på de flere terrasser og hyggekroge, som findes her. Nærheden til Kongeåen med den smukke, omgivende natur, giver masser af muligheder for en hyggelig gåtur eller hundeluftning, og så har Vamdrup bare alt det, I har brug for i det daglige. Den korte afstand til Kolding og E45 lægger desuden op til en nemmere hverdag, ikke mindst, hvis du pendler langt til jobbet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Egevej 17 , 6580 Vamdrup1.595.000 kr.8.039 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.060 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 188 ㎡Grund: 754 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1972