Beskrivelse
Flot renoveret hesteejendom mellem Hillerød og Helsinge
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/6 – klik på billede –
I naturskønne omgivelser midt mellem Hillerød og Helsinge ligger denne flot istandsatte landejendom og venter på at byde velkommen til nye ejere. Her får I en flot renoveret ejendom med et velindrettet stuehus og gode udbygninger med fine hestefaciliteter. På den knap 2,5 hektar store grund er der ridebane og fem store hestefolde, og der er bare syv minutter til en ridetur i Gribskov via lukket vej. Her får I med andre ord masser af plads både ude og inde og optimale betingelser for at nyde områdets dejlige natur til fods eller på hesteryg.
Ejendommen er blevet gennemgribende renoveret og tager sig særdeles præsentabelt ud. Det smukke stråtag understøtter sammen med sprossevinduerne oplevelsen af landlig idyl, og samtidig er der masser af moderne komfort inden døre. Stuehuset byder blandt andet på to lækre badeværelser, tre værelser, to hemse og et stort sammenhængende opholdsmiljø med åbent køkken. Loftet går til kip, og de fritliggende hanebåndsbjælker tilfører ekstra atmosfære. Bemærk desuden, at der er luft-til-vand varmepumpe, og at boligen har energimærke A2015.
Stalden er også renoveret og er delvist isoleret. I får blandt andet fire hestebokse – heraf en i dobbelt størrelse. Der er også et et sadel- og foderrum. Der medfølger også et værksted og et rum til fitness eller hobbyprojekter i forbindelse med carporten.
Fra adressen tager det et kvarter at køre til centrum af Hillerød og otte minutter at køre til centrum af Helsinge.
Ring til EDC og bestil en fremvisning….