Pederstrupvej 34, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Estate Tarup & Næsby har hermed fornøjelsen af at udbyde Pederstrupvej 34 til salg!

På Pederstrupvej 34 i Korup finder I denne velholdte villa fra 1970 beliggende på en stor grund med den smukkeste udsigt over mose og skov. Villaen ligger højt på grunden, så udsigten kommer til sin ret fra stuen, køkkenet og værelserne. Planløsningen er praktisk og fleksibel og fordeler sig over 178 kvm i stueplan samt 78 kvm i underetagen og kan let tilpasses de behov, som en større familie eller en familie med erhverv kan have.~Villaen er velholdt og præsentabel med gule mursten, og den dobbeltmurede garagebygning er udført i samme stil og kvalitet. I træder indenfor via entreen, hvor der til højre er adgang til underetagen og ligefrem til et garderobeafsnit og en stor, åben fordelingsgang. Til højre er der adgang til tre værelser med indbyggede skabe samt badeværelse. Til venstre er der adgang til køkken samt de to stuer. Køkkenet er et rummeligt spisekøkken med god plads til madlavning, opbevaring og ophold. Fra køkkenet er der indgang til de to stuer. Den ene stue fungerer i dag som spisestue og den anden som stor, lys opholdsstue, hvor der også er brændeovn. Fra opholdsstuen er der adgang til den vestvendte terrasse, hvor I kan nyde solen, roen, haven og udsigten til dagen går på held.~Underetagen er i samme gode stand som resten af huset og har mange anvendelsesmuligheder med stort værelse, bryggers, badeværelse med sauna og et viktualierum, der også fungerer perfekt som vinkælder, da rummet har en konstant, kølig temperatur.~Dobbeltgaragen på 72 kvm har et funktionelt værksted i forlængelse af garagen og tilstødende overdækket lagerplads på 34 kvm mod naboskel. Fra værkstedet er der udgang til haven, og i forlængelse af garagen er der tre opbevaringsrum til havemøbler, brænde mm. Der er en carport langs syrenhegnet mod Pederstrupvej på 17 kvm med tilhørende skur til redskaber mm.Grunden er på 1.546 kvm og har mange udnyttelsesmuligheder. Forhaven op mod hoveddøren er anlagt som et større bed med blomster og buske, og længere inde i haven er der græsplæne med frugttræer, buske og bede med blomster samt en urtehave.~I bosætter jer tæt på den naturskønne sti til Hole Skov, der fører helt til Langesø og golfbanen og med blot 15 minutters kørsel til Odense centrum. Der er sikker cykelvej til skole, og alt til hverdagen findes inden for to kilometers radius.~…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Pederstrupvej 34 , 5210 Odense NV2.445.000 kr.10.124 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.907 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 178 ㎡Grund: 1546 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1970