Beskrivelse
Rolig beliggenhed med stisystem til hovedgaden
Huset ligger på en stille vej i et roligt sommerhusområde, og samtidig er I meget tæt på alle Tversteds butikker og spisesteder. Skal der købes ind til aftensmaden, kan det derfor klares til fods, og I kan også gå til stranden – det tager blot et kvarter. Det er altid en oplevelse at være så tæt på Vesterhavet, hvad enten I er til badeture eller lange traveture i den friske havluft. Lidt længere mod øst finder I Tversted Klitplantage, som også er et dejligt udflugtsmål med gode vandreruter, udsigtstårne og en naturlegeplads. Det tager blot et kvarter at køre til Hirtshals, hvor I blandt andet kan opleve Nordsøen Oceanarium, mens turen til toppen af Danmark i Skagen kan klares på en halv time.Sommerdagene kan nydes under åben himmel på husets terrasser, der er placeret mod henholdsvis øst og syd – det giver jer rig mulighed for selv at vælge, om I vil sidde i sol eller skygge. Der er utroligt fredfyldt på den 1500 m2 store grund, som er godt afskærmet af høje træer. Her får I oplevelsen af at være i jeres egen private oase, og er I af sted med børn, får I masser af plads til leg og boldspil på den store græsplæne.Der er en lys og charmerende sommerhusstemning i dette feriehus, som er blevet gennemrenoveret i 2018. Huset ligger på en stor, solrig grund centralt i Tversted, og I kan gå til Vesterhavet på bare et kvarter.Sommerhuset tager sig flot og indbydende ud, som det ligger der med sin sortmalede træfacade og hvide vinduesrammer omkranset af alt det grønne i haven. Indenfor er der et skønt naturligt lys i det store opholdsrum, som har loft til kip og hvidmalede vægge og lofter. Det lyse og nordiske interiør er med til at skabe en helt særlig sommerhusstemning, hvor man med det samme føler sig godt tilpas. Der er masser af arbejdsplads i køkkenet, der ligger i åben forbindelse med opholdsmiljøet, og fra både køkken og stue er der udgang til terrasser. Huset indeholder herudover tre soveværelser – to med dobbeltseng og et med køjesenge – samt et badeværelse.Huset udlejes gennem Feriepartner Tversted med husnummer TV1412. Ved fuld udlejning vil der være et udlejningspotentiale på omkring 80-90.000…