Beskrivelse
Indflytningsklar villa med en gennemtænkt planløsning og garage med varmepumpe
Indbydende og velindrettet villa i et plan med en nem og overskuelig grund på 792 kvadratmeter. Villaen på 159 m2 er opdateret i 2020 med troldtekt lofter, indvendige døre og badeværelse er udskiftet, gennemgående epoxy gulve er lagt i badeværelse, for- og baggang. Skabe er skiftet i baggang og der er åbnet op fra køkken til udestue, som ydermere er blevet vandskuret. Ens laminatgulve i resten af rummene. Gulvvarme, genvex og dæmpbar spots i hele huset.
Villaen rummer forgang i åben forbindelse med baggang, som har skabsplads til masser af opbevaring, samt bordarrangement med håndvask, vaskemaskine og tørretumbler. Fra baggangen er der et værelse med skab. Lækkert badeværelse fra HTH med bruseniche og væghængt toilet. Husets skønne samlingspunkt er klart det rummelige køkken/alrum og stue i ét, hvorfra man fra køkkenet har det fulde overblik over stue og alrum. Fra alrummet er der et ualmindeligt godt lysindfald med kig til haven og udgang til terrassen med sol hele eftermiddagen. Soveværelse med skabsvæg og et værelse med skab.
Der er fliser hele vejen rundt om huset og plads til både trailer og parkering foran garage og villa. Garage med varmepumpe, elport, dæmpbar spots og opvaring samt el på loftet. Et redskabsrum i forbindelse med haven.
Villaen ligger lige over for Lønborg Skolen og har fortrinlige stisystemer til naturrige omgivelser og midtbyen. Bestemt et besøg værd!…