Beskrivelse
Dejligt og meget velholdt fritidshus på stor naturgrund og kort afstand til dejlig sandstrand
Sommer Odde kaldes området ved den populære strand, hvor dette sommerhus ligger. Navnet siger det hele – for her findes ro og fred samt mulighed for aktiviteter som gåture, cykelture, golf og vandaktiviteter ved den børnevenlige sandstrand, kun ca. 450 m fra huset. Til dagligvareindkøb i Pedersker by er der ca. 6 km og til Snogebæk ca. 7½ km, hvor der også findes hyggelige spisesteder og spændende sommer-/specialbutikker.
Huset er opført i 2000 med træbeklædte vægge og tag af betonsten. Huset blev malet udvendigt for nyligt og fremstår pænt og velholdt – lige til at tage i brug – både for udlejningsgæster samt for private ferieophold.
Den store naturgrund kræver ingen vedligeholdelse, og den omkringliggende skov giver læ for vinden – og alligevel tillader solens stråler at komme igennem til husets ekstra store terrassearealer, der næsten går hele vejen rundt. Ejer har desuden etableret egen petanque-bane, monteret en udebruser og lagt flisebelægning i den integrerede carport, så man kan gå tørskoet fra bilen og direkte ind i huset.
Huset indeholder: Entré/fordelingsgang med klinkegulv. 3 gode værelser med 2 sengepladser i hver og skydedørsskabe. Værelse med køjeseng og kontorplads. Teknikrum med vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelse med toilet, håndvaskarrangement samt bruseniche. Toilet med håndvask. Wellness rum med fritstående kar, opmuret bruseniche samt sauna. Stor stue med loft til kip, opdelt i spiserum med udgang til terrasse og sofastue med brændeovn. Køkken med diverse hvidevarer – åbent til stuen.
Herudover forefindes: Integreret carport med flisebelægning. Skur/redskabsrum.
Et dejligt fritidshus til både investering/udlejning og privat brug – helt efter ejers ønske. God lejeindtægt via bureau….