Beskrivelse
Landligt beliggende og moderne familieejendom med 80m² opvarmet garage.
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Har du behov for en skønt beliggende ejendom med plads til hele familien og din pladskrævende hobby? Så kunne Bjerrevej 385 være et oplagt valg til dig. Du flytter her ind i en skøn og rummelig villa med plads til hele familien. Det stilrene stuehus byder på moderne tiltag som blandt andet gulvvarme i stueplan, luft/vand varmepumpe og helt nye energivinduer i størstedelen af huset. Du kan altså med andre ord flytte lige ind og nyde tilværelsen på landet.
Du vil ankomme til ejendommen og parkere bilen i den flotte gårdsplads foran huset. Herfra vil du gøre din entre i huset gennem bryggerset, hvor hverdagens praktikaliteter kan ordnes. Her finder du både vaskemaskine og tørretumbler samt husets største badeværelse. Herfra har du adgang til den vestvendte terrasse, hvor aftenerne kan tilbringes med grillen tændt og i dejligt selskab.
Træd ind i husets rummelige køkken-/alrum som omfavner familietilværelsen og invitere til hygge over aftensmaden. Det flotte Svane køkken fra 2012, giver med sine fine træfronter, som i samspil med den altid flotte granitbordplade, en naturlig glød til rummet. Her finder du også et lille værelse, som sælger i dag, anvender som viktualierum. Fra køkkena-/lrummet vil du træde ind i huset store stue, hvor hele familien kan samles til aftenunderholdningen i tv’et. Den sydvendte stue med sine store vinduespartier trækker et helt fantastisk lys ind i boligen, som du ikke finder mange andre steder. Tag turen på husets førstesal, hvor du finder et flot badeværelse, to fine værelser samt husets soveværelse med tilhørende walk-in i skunken. Fra husets første sal har du en unik udsigt ud over landskabet med blandt andet Purhøj i det fjerne.
I 1996 blev der bygget en 80m² stor garage til stuehuset, som i dag fungerer som erhvervs- og produktionslokaler for den nuværende ejer. Denne kunne med fordel også anvendes som garage med en stor lift, gildesal eller blot opbevaring til diverse. Der er installeret kalorifer i garagen og en helt ny luft/luft varmepumpe til supplering. Der er opsat ny eltavle med bimåler, så strømmen kan køre seperat i garagen.
Bjerrevej 385 er beliggende lige udenfor den skønne by Hornsyld med 10 minutter til Horsens og E45. Hornsyld har alt hvad du har behov for i hverdagen. Du finder skole, dagtilbud, indkøb, idrætsfaciliteter og meget, meget mere.
Vi glæder os til at fortælle dig mere om dette dejlige sted og ikke mindst at se dig til en fremvisning. Vi ses!…