Beskrivelse
Velkommen til Vallensbæk, hvor et dejligt rækkehus ligger klar til nye ejere. En praktisk plantegning går hånd i hånd med en blomstrende have og gåafstand til S-tog, så om I er et par med hus-og-have-drømme, en lille børnefamilie eller et modent par, der vil have det hele på ét plan, så har I måske fundet jeres nye hjem.Selve huset, der er bygget i 1967, er på 107 kvadratmeter, og planløsningen er godt tænkt. Her forbinder entré og fordelingsgang nemlig alle hjemmets rum. Tre gode værelser står klar til at blive indrettet, ligesom I ønsker, hvad end det er børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse, I har brug for. Nydelige lyse gulve binder gang og værelser sammen, og alle tre rum har et dejligt lysindfald. Med både et badeværelse og et toilet slipper I for trippende toiletkøer, og i førstnævnte er der fine flisevægge, separat brus og vaskemaskine. Køkkenet byder på et klassisk design med hvide overflader og ternede fliser over køkkenbordet. Bord- og skabsplads er der masser af, og gennem det brede vindue kan I nyde udsigt til himmel og bladfyldte buske, mens I kokkererer. I stuen er der terningemønstret gulv og plads til både det store sofaarrangement og langbordet. Lyset strømmer ind i rummet gennem et vægstort vinduesparti, og med direkte udgang til terrassen kan I nemt forbinde have og tv-hygge. Til boligen hører også en carport, et haveskur og en hyggelig have, der har græsplæne såvel som blomstrende bede i et bredt farvespil. På den brede og overdækkede terrasse kan I søge læ for regndråber eller solstråler, og med en sydvendt have har I gode solchancer. I kommer desuden til at bo med alt det praktiske til hverdagen indenfor gåafstand; dagligvarer, daginstitution, skole og Albertslund S-togsstation, hvorfra I på blot 20 minutter kan komme til København H. Derudover kan I slappe af med grønne gåture om Vallensbæk Mose eller tage et smut forbi Thomas Dambos trætrolde….