Beskrivelse
Flere generationer i samme bolig, Bed & Breakfast eller mangler du bare plads?
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/7 – klik på billede –
Syd for Outrup står denne nydelige og velholdte ejendom, der byder på muligheden for at bo flere generationer under samme tag. Boligarealet fordeler sig over 376 kvm, og dertil hører en 18.592 kvm stor grund. Velkommen til.
Her er imponerende meget plads, og hvis I drømmer om at flytte ind med et hold bedsteforældre eller udleje en del af boligen, så er der rig mulighed for det.
I stueplan beriges I af et charmerende og landligt køkken, som ligger i åben forbindelse med to stuer. En bred karnap samt den dobbelte terrassedør ud til haven bidrager med et dejligt lysindfald og kig til den fine have.
Endvidere har I to badeværelser, hvoraf det ene er knyttet til forældresoveværelset med walk-in-closet. Udover jeres gemakker er der tre øvrige værelser, og så kan I se frem til at afholde større fester i gildesalen, der sammen med garagen afslutter stueplan. Bemærk den ekstra luksus i form af den lækre sauna, der ligger i forbindelse med gildesalen.
Førstesalen indeholder tre værelser, et badeværelse og et tekøkken, der kan udvides og danne et reelt køkken.
På en så stor grund som denne er der selvsagt et utal af kvadratmeter, som skal indtages og bruges til lige netop jeres ønsker og behov. Det enorme græsareal med velvoksne træer er lukket af hæk og meget veltrimmet. Foruden haven er der flere gode udbygninger, herunder værksted, garage og staldbygninger som er værd at medregne i potentialet for ejendommen.
Ejendommen opvarmes med træpillefyr og suppleres med et 6 kw solcelleanlæg.
I bosætter jer i landlige omgivelser med en særlig ro omkring jer. Det tager dog ikke mere end godt 5 minutter at køre til Outrup, hvor I finder alt fra skole og daginstitution til fine idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og Outrup Station. Varde kan tilgås på 10 minutter eller du kan bruge cykelstien, så du kan komme trygt afsted. Og adgangen til Esbjerg er nem – kun 25 kilometer….