Beskrivelse
På den attraktive kyststrækning nær Ebeltoft by, finder I denne indbydende villa højt i området med smuk udsigt over Vigen og Ebeltoft by. Indvendigt byder boligen på 132 m², der fordeler sig på 4 gode værelser, et fint og lyst køkken/alrum, hvor der indbydes til hygge og samvær for hele familien. I forlængelse af alrummet er den store stue, der lyses flot op fra de fine vinduespartier mod syd. Fra stuen er der en skøn udsigt til Ebeltoft by samt Vigen. Herudover et mindre multirum samt et fint bryggers med vaskefaciliteter. Her er også en stor carport med integreret udhus til opbevaring på adressen.Rundt om boligen er der fine terrassearealer. På den store terrasse mod syd, er det oplagt at samles om grillen til solens stråler, imens udsigten til Ebeltoft by med flot belysning kan opleves.Huset er gennemrenoveret i 2021, hvor der er indsat nyt Invita køkken med hårde hvidevarer. Herudover er alle vinduer i huset udskiftet til energivenlige vinduer. Fra adressen har I få hundrede meter til den attraktive og velbesøgte badestrand ved Egsmark Strand, hvor dagen kan startes ud med en frisk dukkert. Med kort afstand til strand, skov og Mols Bjerge har I her naturskønne oplevelser inden for kort rækkevidde. Endvidere kan I hoppe på cyklen, og nyde den flotte tur langs Vigen til Ebeltoft centrum, som byder på oplevelser og restauranter for enhver smag.Fra 01/08-2023-01/03-2024 er huset udlejet – overtagelse kan tidligst være 01/03-2024. Huset er indgivet til udlejning ved Ebeltoft feriehusudlejning, med et udlejningsoverslag på kr. 86.000 baseret på 15 ugers udlejning. Der er mulighed for fibernet på adressen….