Beskrivelse
Eftertragtet lejlighed i Søndergårdskvarteret
Leder I efter en lejlighed med lys, luft og minimal vedligeholdelse? Så har I heldet med jer, for lige nu udbydes denne treværelses lejlighed, som placerer sig perfekt i Måløvs eftertragtede Søndergårdskvarter, og lejligheden kan prale af gulvvarme, fantastisk udsigt over Smørum/Måløv og 82 indflytningsklare kvadratmeter fra 2004. Vejen hertil er banet af S-toget, for der er 300 m. mellem Måløv St. og jeres nye adresse. I falder hurtigt til i kvarteret, hvor de lukkede veje ligger ud mod den store sø og det flotte fælleshus. Også jeres bebyggelse ligger på et lukket vænge, og her er tale om foreningen, Kløverhaven, med 20 lejligheder og hyggelige fællesfaciliteter. Jeres lejlighed ligger ugeneret på første sal, og allerede udefra vil I bemærke, hvordan bygningen er opført med en ensidig taghældning, hvilket indendøre vil betyde, at jeres hjem imponerer med en fin loftshøjde og høje vinduer, der åbner ekstra meget op mod syd og vest.I træder indenfor til et hjem, hvor den store mængde dagslys sørger for en dejlig atmosfære, og boligen er smagfuldt indrettet. Endnu et plus er den velkomponerede planløsning, der blandt andet giver jer en entré med indbygget skabsplads, et stort badeværelse med vaskesøjle samt to regulære værelser med indtænkt garderobeplads. Det bliver et lyst og åbent opholdsmiljø, der sætter prikken over iet på den gode planløsning; I kan lægge sidste hånd på middagen i det pæne køkken, mens I underholder gæsterne omkring spisebordet.Er vejret godt, kan aftensmaden rykkes udenfor på den store altan med, udsigt og utallige soltimer. I har skov og søer indenfor få hundrede meter, og der er samme korte afstand til indkøb, fitness, specialbutikker og alle de øvrige gøremål.Velkommen!…