Beskrivelse
Fint træhus i attraktivt kvarter tæt på naturen
I bydelen Grødde mod øst i Ikast på Else Alfelts Vej 2 ligger et glad og venligt træhus i ét plan. Her kommer I til at bo på en sand drømmeplacering med naturen få skridt fra jeres hoveddør og det meste inden for cykelafstand. Du smiler ved første øjekast, fordi du fornemmer, at det her er et helt særligt hjem. Se de runde vinduer, det runde tårn i den ene side, det hyggelige indgangsparti med sprosser for ruderne og det malede træværk. Boligens stil er gennemført hyggelig og glad; Se fx stuen med pejs, der ligger sænket ned, så der opstår et særskilt rum til afslapning væk fra støj og larm og stadig med et berigende lysindfald fra det dobbelte ovenlysvindue. Det flotte, runde tårn danner et helt unikt rum ved køkkenet med lysindfald fra alle sider. Køkkenalrummet lægger op til samvær omkring den store køkkenø med træbordplade og skuffer i mørke toner. Villaens 168 kvm rummer desuden 3 værelser, rummeligt bryggers og et lille toilet samt et stort badeværelse med ægte spastemning, der er prydet med betagende detaljer som et rundt vindue, der giver et jævnt spredt lys delvist gennem væg af glasbyggesten, og en ikonisk skålformet vask. Udendørs lægger matriklen på 908 kvm også op til gode oplevelser. De to terrasser med hvidt hegn omkring giver mange soltimer, mens grantræer, græs og rododendron sikrer dig en have, som er meget nem at vedligeholde. I skuret kan du gemme maskiner og redskaber pænt væk. Kort afstand til indkøb og centrum – tjek. Naturskønne omgivelser – tjek. Familievenligt område – tjek. Hop på cyklen og træd i pedalerne – sådan vil du inden for 10 minutter kunne nå både skole, daginstitution, legepladser og dansk natur, når det er smukkeste. Og hvad med 3 km til Ikast Svømmecenter? Ring i dag for en fremvisning….