Beskrivelse
Frit beliggende landejendom med ca. 15 ha. jord og med gode jagtmuligheder, og med storslået naturudsigt til den nordligste del af Jyske Ås.
Ejendommen er beliggende ca. 3 km vest for Sindal By med godt handelsliv, skole, idrætsfaciliteter m.m. og gode bus- og togforbindelser. Ca. 10 km til Hjørring og ca. 8 km for tilkørsel til motorvej E39.Fritliggende, harmonisk stuehus indrettet med i stueplan entré, lyst køkken med god spiseplads, stue med brændeovn, lys spise- og opholdsstue med udgang til stor dejlig sydvendt flisebelagt terrasse, stort soveværelse, pænt lyst badeværelse med bruseniche, gæstetoilet, 3 pæne værelser og bryggers med bordarrangement og plads til vaskemaskine og tørretumbler. 87m² uudnyttet tagetage. Ejendommens udhuse består af 133 m² tidligere staldbygning, 301 m² ladebygning og 6 m² udhus. Udhusene vil være anvendelig til flere formål evt. mindre dyrehold.Stor let skrånende sydvendt have med forskelligartede buske og planter. Fra terrassen og den store græsplæne er der en fantastisk udsigt ned til Uggerby Å og udover det store dejlige naturområde.Stedets bygninger er omkranset af stor flot forskelligartet træbeplantning med bl.a. hyggelige naturstier.Markarealet til ejendommen er beliggende ved bygninger, hvoraf 7,74 ha. i omdrift, heraf 4,55 ha. tilsået med korn, 2,96 ha. med græs. Restarealet er beplantning og beskyttet natur. 10,70 ha. er EU-støtteberettiget.En naturejendom der skal ses og opleves….