Beskrivelse
Charmerende, indflytningsklar og centralt beliggende villa i Skjern by
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
På Parkalle 4 i Skjern skal I nu se en velholdt villa i to plan, samt moderniseret kælder på 15 kvadratmeter – en skøn ejendom med en central beliggenhed tæt på indkøbsmuligheder, institutioner og Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
Denne bolig har alle kvaliteter for at skabe et dejligt hjem med plads til hygge og hobbyprojekter i den tilhørende garage på hele 35 kvadratmeter bygget i sten og med el-port.
Villaen er indrettet med entré med loft til kip og adgang til 1. sal, hvor der er to store værelser samt walk-in-closet.
Stueplanen er veludnyttet med lyst køkken med gulvvarme og åbning til spisestue og stue. De flotte gamle gulve er bevaret og gipslofter med stuk, dette giver en hyggelig atmosfære i huset, sammen med brændeovnen til de kolde dage.
I forlængelse af køkkenet er der gang med udgang til haven og nedgang til kælder, samt rummeligt moderniseret badeværelse. Her finder du spa, bruseniche og dejlig gulvvarme.
Kælderen er et stort plus, her er der etableret vaskefaciliteter, samt klinkegulv med gulvvarme og god plads til opbevaring.
I haven kan du færdes total ugeneret og nyde roen på den solrige terrasse og slappe af, da haven er anlagt yderst pasningsvenlig med græs og enkle højbede.
Kort fortalt en indflytningsklar villa beliggende centralt til Skjern bymidte, samt kultur og sportsfaciliteter.
Book en fremvisning allerede i dag!…