Beskrivelse
Måske kvarterets bedste beliggenhed – direkte til mark og skov!
I det hyggelige og rolige Skyttemarken – som er en særdeles attraktiv og familievenlig bebyggelse, placeret midt i landlige omgivelser, udbydes denne meget indbydende og velbeliggende villa – med skøn, ugenert, solrig have, og veldrejet planløsning for familier – med eller uden børn. Netop Kulsbjerg – som er åbent for offentligheden, byder på rige oplevelsesmuligheder uanset om man er til løbe- eller traveture, på stisystemerne eller “Off-track”. Både dyrelivet og den danske fauna er rigt repræsenteret hér og der er altid nye oplevelser eller forandringer at se. Området er trygt, rart og huser en god blanding af beboere. Der er desuden kort gåafstand til alt -Via lukkede stisystemer kommer man både til områdets skole, indkøbsmuligheder (Netto og Rema1000), og meget mere. Endvidere kører buslinje 660R direkte Vordingborg eller skønne Stege med sit rige turistliv og dejlige strande. Der er små 3 km til motorvejsafkørslen, hvor København kan nås på under 1 time i bil. Huset er velindrettet, og alle rum har store vindues partier – der giver et dejligt lysfald. I den store hall, er der pt. et åbent kontor, som dog hurtigt kan indrettes til et tredje værelse. Herudover er der 2 gode værelser, begge med indbyggede skabe og det ene har udgang til sydvendt balkon. Ældre meget velfungerende køkken med rummelig spiseplads. Stor opholdsstue på hele 38m2, med adgang til den overdækkede terrasse, og til spisestuen – begge med dejlig udsigt til den skønne have. Badeværelset er både med kar og brus, og er med sine originale blå klinker, faktisk meget “up to date”. Lille bryggers med vaskesøjle, genvex varme/køle anlæg og nedgang til garagen. Garagen – med sine små 50m2 og 2,1 m loftshøjde, kan snildt indrettes til et dejligt lyst opholdsrum, med direkte udgang til en atriumgård – det kræver dog lidt grave arbejde. Netop haven, er ugeneret og har sol hele dagen/aften. Der er gl. bebeplantning, og ikke mindre end tre velanlagte stenterrasser, der er godt placeret, både i forhold til sol, uforstyrrethed og ikke mindst udsynet. Den første er den største, og har view udover marker og skov i baggrunden. Den anden er den mellemste og ligger mod nord, her er dejligt svalt og skygge, når solen bliver for varm. Den tredje, er den mindste – men bedst placeret. Den ligger hengemt i hjørnet af haven, direkte op til marker og skov – fuldstændig uforstyrret.Både hus og have er fuldstændigt ugeneret – for lange nysgerrige blikke, idet grunden ligger yderst i bebyggelsen, grænsende direkte op til marker og Kuldsbjerg øvelsesterræn – hvor der er offentlig adgang.Boligen er så absolut et besøg værd, hvis man har et ønske om at bo lige midt i naturskønne omgivelser – samtidig med trygheden, ved at bo i et villakvarter. NB – det er ikke et Bo-Bedre Hjem, men et atmosfærefyldt og velindrettet hjem med sjæl og indflytningsklart. Ring eller mail for en tid der passer jer, så I ved selvsyn kan opleve denne dejlige bolig og omgivelser. Ring til Sælger Lau Mortensen på telefon 405 405 48, der fremviser alle dage efter forudgående aftale….