Lundehusvej 6, 9530 Støvring

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Privat naturejendom tæt på Støvring

Åbent hus med tilmeldingskrav 29/7 – klik på billede –

Fiskeret til Lindenborg å fra eget engstykke og rendyrket idyl – det er nogle af de ting, der er værd at fremhæve på Lundehusvej 6.

Ejendommen ligger op ad en blind grusvej med 6 huse på – privat i egen lille skov med et dejligt stuehus og store udbygninger. Støvring kan nås inden for de klassiske 5 minutter og du får det bedste fra begge verdener.

Stuehuset er fra 1936, tilbygget i 1970 og byder på 190 etagekvm med to badeværelser, to store stuer, udestue og fire værelser med mulighed for et femte værelse. 1. salen er flot renoveret med fritliggende bjælker og stort badeværelse med spabad. Her er lyst og moderne. Fra det store soveværelse kan man se langt over skoven. Stueplanet byder på bryggers, køkken, badeværelse, 2 værelser samt de 2 stuer og selvfølgelig udestuen. Stuehuset ligger meget privat, og træerne omkranser huset flot og giver en meget privat have.

Grunden rundt om huset måler lige over 6.800 kvm og byder på et væld af træer, der igen understreger den naturskønne og private grund. Udhusene giver mange anvendelsesmuligheder. Der er de lidt ældre, hvor loftet ikke er så højt, og dem hvor der er meget højt til loftet. Herude finder vi også varmekilden, der er et pillefyr, installeret i 2022 med oliefyr som back-up.

For enden af grusvejen ligger Lunden skov. Den smukkeste og private skov, der giver en fabelagtig gåtur til ejendommens private engstykke, der udgør ca. 14.400 kvm, og som støder helt op til Lindenborg Å – her har man selvfølgelig fiskeret til. Ovre på den anden side af åen ligger Ll. Blåkilde. Går man videre fra skoven her, er der kun et par kilometer, inden man står med fødderne godt plantet i Rold Skov, eller ved Gravlev sø.
Området er kendt for sine yderst smukke vandreruter, cykelruter og et dyreliv / planteliv uden sammenligning.

Lundehusvej 6 er en skøn ejendom, hvor man har gode muligheder for at sætte sit helt eget præg, bo i ro og mag, og på selvsamme tid være 5 minutter fra byens centrum. Drømmer man om bare nogle af de her ting, bør man ikke snyde sig selv for at komme ud og se den – den er noget ganske specielt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lundehusvej 6 , 9530 Støvring2.195.000 kr.11.086 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.722 kr/mdrLandejendom/LandejendomEnergimærke: EStørrelse: 190 ㎡Grund: 21340 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1936