Beskrivelse
Sommerhus med skoven som nabo i Ellinge Lyng
På Engvej 2 i Ellinge Lyng finder I dette skønne sommerhus, som er lyst og har den helt rette sommerhusatmosfære. Huset er opført i 1976 og rummer 85 kvm, der fordeler sig over to værelser, et badeværelse og et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Hertil er der et udhus med to disponible rum samt en naturgrund på hele 2.029 kvm.Ellinge Lyng har en ganske særlig stemning, som især skyldes de naturskønne omgivelser, der omkranser byen, og nærheden til vandet. På under et kvarters gåtur står I ved Korevlerne, og lige på den anden side af huset har I Ellinge Indhegning, som indbyder til udflugter året rundt. I nabobyen Vig Lyng er der indkøbsmuligheder, og i bil tager det ikke mere end 15 minutter at komme til hyggelige Nykøbing Sjælland, hvor den charmerende gågade byder på masser af butikker og spisesteder. Sommerhuset præsenterer sig med sort træfacade, hvide vinduesrammer og gavle samt en muret skorsten i gule sten. Den store naturgrund er særdeles dejlig, og her er der masser af plads til leg på græsplænen, og næsten hele vejen rundt om boligen er der en træterrasse, som har sol fra morgen til aften. Træterrassen forbinder også huset med udhuset, hvilket skaber en fin harmoni mellem de to fine, matchende bygninger. Opholdsmiljøet har den helt perfekte atmosfære, hvor brændeovnen skaber ekstra hygge i de mørke aftentimer. Køkkenet er udført i et klassisk design med hvide fronter og gode opbevaringsløsninger, og med de to soveværelser får I plads til overnattende gæster. Badeværelset afrunder boligen med pæne fliser og en separat bruseniche….