Beskrivelse
Kvalitetsvilla med jordvarme – på lukket vej i Ammendrup Park
Ammendrup Park 201 henvender sig til køberen, der ikke går på kompromis med boligens kvalitetsniveau. Der er nemlig tale om et moderne byggeri med stribevis af tilvalg i den dyre ende, som går hånd i hånd med stilfuld arkitektur og et lavt energiforbrug. Værd at bemærke er også den stille adresse i Ammendrup Park, hvor villaen holder til på en lukket vej med tre huse. Omkring villaen er der således ikke trafikstøj, men derimod grønne områder, inklusiv en ny naturlegeplads.
Villaen er et klassisk parcelhus i moderne klæder, opført af HusCompagniet og færdigbygget i maj 2022. De individuelle tilpasninger er mange og udtrykker sig blandt andet gennem eksklusive materialer, ovenlys i køkken-alrummet samt åbning til kip i stue og køkken-alrum. Fire værelser, et walk-in-closet og to badeværelser er fordelt på afdelinger til børn og voksne. Centralt i hjemmet har man køkken-alrum og stue (samt bryggers).
På samtlige kvadratmeter er der gulvvarme (plus i et velisoleret redskabsskur). Et jordvarmeanlæg står for opvarmning af boligen, der har energimærke A2020 og beskedne energiudgifter.
Omkring villaen er valgt granit- og natursten, der breder sig ud i villaens vindskærmede vinkel. Terrassen vender helt rigtig i forhold til verdenshjørnerne og har sol fra morgenstund til ud på aftenen.
Ammendrup Park er en nyere, men så godt som færdigbygget udstykning syd for Helsinge – med nem adgang til byens tilbud og omgivet af nordsjællandsk natur.
Kontakt EDC for en fremvisning….