Beskrivelse
Skal I for første gang til at tage hul på et nyt boligkapitel, må I endelig ikke snyde jer selv for et nærmere kig på denne villa. Huset er fyldt med muligheder og appellerer især til de unge købere, som kan se frem til at få hjemme tæt på alle hverdagens fornødenheder og flot natur samt råde over en brugbar kælder og et indbydende udemiljø.Drømmer I om en indretning, som I kan sætte jeres eget præg på, så vil I ikke gå forgæves på Bryggerivej 22. De indre rammer rummer mange muligheder og fordeler sig på et overskueligt boligareal bestående af 66 kvadratmeter med lyse lofter og vægge, der breder sig ud fra start til slut. Heriblandt venter et opholdsrum, hvor køkken og stue smelter sammen, hvilket resulterer i et dejligt samlingspunkt, der muliggør, at spisebordet med de matchende stole kan stå side om side med det bløde sofasæt. Stueplanet markerer sig yderligere med et badeværelse foruden to værelser, og i det største er der tilmed indtænkt omfangsrig skabsplads. Det naturlige lysindfald strømmer ind gennem vinduespartierne i udestuen samtidig med, at I herfra kan slå døren op til skønne grønne elementer. Boligens fine og brugbare kælder er ikke godkendt til beboelse, men rummer dog talrige spændende anvendelsesmuligheder med sine fem disponible rum.Masser af grøn beplantning omkranser ejendommen, der er opført i 1958 og senest ombygget i 1999, mens træerne vokser sig høje for enden af grunden således, at I virkelig får fornemmelsen af at træde ud i jeres egen private oase. De grønne fingre kan få lov at komme i spil, hvis I ønsker at etablere jer med en velduftende urtehave og dyrke friske grøntsager i jeres eget drivhus. Ellers kan den pladsrige plæne også sagtens dekoreres med legehus og gyngestativ, og solen tilsmiler jer desuden fra både syd og vest.Villaen er roligt beliggende på en lukket vej i Østbyen. Fra hoveddøren har I blot 450 meter til nærmeste indkøbsmulighed, ligesom hjertet af Brønderslev kan nås med en kort køretur. Med andre ord har I til enhver tid let adgang til skoler, dagligvareforretninger og offentlig transport, ligesom byen ydermere byder på pasningstilbud og idrætsfaciliteter. Den smukkeste kulisse venter jer i Rhododendronparken, hvor alverdens beplantning blomstrer, og de nordjyske himmelstrøg kan yderligere prale af mange skønne strande langs Jammerbugten, som kan lokaliseres med mindre end en halv times kørsel. Det samme gør sig gældende for byer som Aalborg og Hjørring, der placerer sig henholdsvis syd og nord for byen.Hjertelig velkommen….