Beskrivelse
Stort sommerhus med skøn have i Klintehuse
På Disneyvej 2 i det hyggelige sommerhusområde Klintehuse, der ligger tæt på vandet, finder I dette hyggelige sommerhus fra 1960, som rummer hele 103 kvm, hvor I får fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et køkken i delvist åben forbindelse med stuen. Hertil er der en stor, spændende grund på 1.447 kvm med blandt andet et anneks og et skønt terrasseområde.En af de helt store fordele ved beliggenheden er den korte afstand til vandet. Faktisk er der under 500 meter til stranden ved Nyrup Bugt, så det er let at starte og slutte hver eneste feriedag med en badetur. Til fods når I også busstoppestedet og indkøbsmuligheder, og på under ti minutter i bil kommer I til Nykøbing Sjællands charmerende bymidte.Udefra præsenterer huset sig virkelig fint med den grønne træfacade, gulmuret skorsten og mørke vinduesrammer, og annekset er udført i samme stil. På den store fliseterrasse har I et rigtig skønt udendørsmiljø, og under overdækningen snor en stor vinranke sig. Udover terrassen får I også glæde af en stor græsplæne fyldt med smukkede bede, buske og træer, som skaber en særdeles hyggelig stemning.Indenfor venter jer et autentisk interiør, hvor loftet i stuen er ført til kip. Her stråler solen ind fra øst og vest, og brændeovnen passer perfekt ind. Køkkenet er udført med lyse fronter, og herfra er der videre adgang til en fordelingsgang, der leder jer til resten af boligens rum, som er de fire værelser, gæstetoilettet og badeværelset, der har fliser og en glasafskærmet bruseniche.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….