Beskrivelse
Moderniseret villa helt centralt i Otterup
– Lys og moderniseret villa med stor opholdsafdeling
– Fremragende lysindfald
– Sammenhængende materialer
– Super central adresse i Otterup
Med en helt central adresse og stribevis af flotte opdateringer er der nok at fremhæve ved Enghavevej 6 i Otterup. Villaen i ét plan udfolder sig over 152 m2, hvor særligt opholdsrummene nyder særlig opmærksomhed, og derfor vil boligen med sine nuværende to værelser sandsynligvis tiltale jer uden børn.
Fra indkørslen har I under 300 meter til bymidtens fine butiksudvalg, som suppleres af flere spisesteder, og dermed bliver det mere end almindeligt nemt at gøre brug af byens mange tilbud. Otterup ligger pendlervenligt et kvarter i bil fra Odense, og busforbindelserne til den fynske hovedstad er ligeledes udmærkede. Samtidig lukrerer byen på nærheden til kystens gode badestrande og hyggelige ferieområder, som også tilføjer lidt ekstra liv inden for byskiltet sommeren igennem.
Den velholdte villa præsenterer sig smagfuldt med lys murstensfacade og et valmet tag, hvor en tilbygning med et pyramideformet vinduestag lover godt for lysindfaldet inden døre. Denne afdeling af stuen har endda også en sydvendt vindueskarnap, så her får I et mere end almindeligt gavmildt lysindfald. Boligens åbne opholdsafdeling består dels af et stort køkken-alrum og to yderligere stuer, og i alrummet løftes stemningen ved, at det hvide gipsloft med spots er ført flot op til kip.
Selve køkkenet er opdateret i lyse, smagfulde elementer med diskrete greb, og dette udtryk gentages i boligens bryggers og på badeværelset for en flot sammenhæng. I afdelingen med bryggerset og badeværelset finder I også villaens største værelse, som har indbygget skabsvæg, mens det andet værelse er placeret i modsatte ende af huset sammen med entréen og et lille gæstetoilet.
Også udeområderne er mere end almindeligt velpassede, så selvom haven med sine 649 m2 hører til i den overskuelige ende – særligt med tanke på boligens størrelse – så er der gjort meget ud af uderummets rekreative kvaliteter. Der er flere store og solrige terrasser at vælge imellem, og da de samtidig er ugenerede, er der kamp om favoritværdigheden. Der er endda carport under tag, og med tanke på antallet af regnvejrsdage i Danmark, vil I sandsynligvis hurtigt sætte pris på, at der er tørskoet adgang indenfor.
Detaljerne uddyber vi ved en fremvisning – kontakt os hos EDC for at høre nærmere….